aarhus_x_riga_hjemmeside2

AARHUS X RIGA

Solstice study with 72 speakers by 6 composers - on opposite coasts of one sea

Bemærk: Arrangementet foregår i Væksthusene i Botanisk Have, Aarhus. Der sælges kun billetter i døren (intet forsalg).

Værket “Solstice study with 72 speakers by 6 composers - on opposite coasts of one sea” er kulminationen af et to-årigt samarbejde mellem de lettiske og danske kunstnere Sabine Moore, Filip Johan Arnestad, Toms Auniņš, Anna Ķirse, Merlyn Perez-Silva og Olga Szymula.

Gruppen har på baggrund af koncerter på Radar og under den lettiske lydkunstfestival SKAŅU MEŽS FESTIVAL formet tætte kunstneriske bånd, der er afgørende for at skabe et værk for Væksthusene i Botanisk Have i Aarhus. Værket tager udgangspunkt i traditioner, symboler og betydninger der forbindes med midsommer som både kulturel og som en faktisk sanselig hændelse. Til dagligt udgør Væksthusenes 72-multikanals lydssystem et sonisk tæppe, der har til formål at skabe en oplevelse af at bevæge sig rundt i forskellige verdensdele, men forvandles med dette værk til en rumlig fortælling.

Med dramaturgiske greb og et særligt 3d-lyddesign for 72-højttalere har gruppen skabt en specifik oplevelse, som kun kan opleves i Væksthusene. Det sanselige samspil med floraen, luftfugtigheden, arkitekturen og publikums måder at bevæge sig på i de forskellige områder tages alt sammen i betragtning med sigtet om at skabe en helhedsoplevelse.

Radar er stolte over - i samarbejde med CAVI, Væksthusene, Aarhus Universitet og Det Danske Kulturinstitut i Riga - at præsentere to aftener med et værk som er det første af sin slags i Væksthusene i Aarhus Botaniske Have.

Tak til Aarhus2017, Skanu Mezs Festival og Aristids.

 

Se tilblivelsen af værket:

Back