The Radio Dept. + Support: Mythologen
Synth-popperne er tilbage!
The Radio Dept. gæster Radar for første gang, med deres første album i 6. år i bagagen. Sidst de besøgte “os”, var på Musikcaféen, da bandet havde deres debut i byen, på den nystartede Pop Revo festival i 2004.
Det nye album “Running Out of Love”, er et album om livet i Sverige i 2016, og om hvordan vores samfund synes at være i regression på så mange niveauer. Politisk, intellektuelt, moralsk ... Det er et album om alle de ting, der bevæger sig i den forkerte retning. Det handler om den utålmodighed, der bliver til vrede, had og i sidste ende tilbagetrækning og apati, når kærlighed til verden og vores eksistens begynder at vakle.
Berlingske kvitterede med 5 ud af 6 mulige stjerner i deres anmeldelse af “Running Out Of Love”, og skrev bl.a:
“Selv om musikken har fået en mere dyster og maskinel karakter end tidligere - tænk 80er-New Order møder Chicago-house - synger Johan Duncanson stadig med den samme blidt drømmende stemme, som han altid har gjort. Og det gør - sammen med de skønne molstemte melodier - albummet til undergravende popkunst af aller fineste karat.”
Glæd dig til et gensyn med bandet, der for nyligt spillede for et udsolgt lille Vega.
Mythologen
Alexander Palmestal var den ene halvdel af elektro duoen Pistol Disco – et band, der i 00’erne havde indflydelse på den göteborgske musikscene og blev kendt for altid at levere uforudsigelige og ofte magiske live shows. I 2015 udkom duoens sidste 7’er – ’Goo/Pool’ – og Palmestal gik solo under navnet Mythologen.
Mythologen forsætter i det samme univers, hvor Pistol Disco befandt sig. Lyden bevæger sig i lag af drømmende, frit-flyvende synths kombineret med et tilbageholdende konstant trommebeats og dæmpede melodier.