tegning-af-patio

Mono I Stereo præsenterer...

Piotr and the imaginary orchestar

“PIOTR AND THE IMAGINARY ORCHESTAR er det største talent på den imaginære musikscene lige nu, og topper alle vores ikke-eksisterende hitlister” - GAFFEL, redaktør Lotte R. Væk (det imaginære musik tidsskrift).

I et globalt samfund, hvor folk rykker længere og længere fra hinanden, er Piotr's mission at springe over mure og grænsebomme, så du hives ind i en spiral af positive energier, hvor farver og mangfoldighed står øverst på plakaten.

 PIOTR AND THE IMAGINARY ORCHESTAR er et sammensurium af skøre, forskellige personligheder. Der er dem, der tror, de er sjove, dem, der tror, de er klogere end alle andre og dem, der tror, de kan ramme den rigtige akkord. Gennem musikken mødes de på den globale markedsplads for at sprede fest og godt humør.

Klönk

Med inspirationskilder som CV Jørgensen, Kliche, The Minds Of 99, Modeselektor og The Cure åbner den melodiske elektropop/rock gruppe Klönk, dørene op for en ny og spændende lyd.

Den aarhusianske gruppe har blandt andet været Ugens Kanon i Karrierekanonen på P3 med nummeret ”Fyldt med Fejl”, som handler om at omfavne klynkeriet og fejlene.

Bandets nyeste single ”Den gyldne tid” har, i samarbejdet med producer Carsten Heller, der står bag navne som Spleen United, Nephew og Peter Sommer, givet bandet et ekstra spark i lydbilledet.

Som publikum kan man godt forberede sig på at blive revet med når Klönk først lukker op for deres melodiske godtepose, der i en umættelig strøm af flagrende dansksprogede poetiske perler åbner helt op for følelsesregistret.

 

+ Fingare

Fingare består af fem gode venner, der hver især sætter sit præg på musikken. Bandet har et repertoire bestående af stramme grooves og ørehængende omkvæd, der til en hver tid sparker gang i dansegulvet. Fingare's genre defineres bedst som en dynamisk blanding af funk og rock med jazzede undertoner. Bandet holder funk og fest i skarpt fokus!

Back