radar_high

Radar_HIGH

Radar_HIGH er tilbage med et lækkert line-up.

Kom ned og fest med, når Radar_HIGH's bookinggruppe, der består af seks elever fra Aarhus Katedralskole og Aarhus Statsgymnasium, præsenterer:

Moebius
Facebook

Moebius er et alternativt indie/rock band, bestående af et Klejtrup/Mellerup mix, hvor der ingen faste pladser er. De arbejder med et lidt bredere lydunivers, og er inspireret af flere forskellige genrer. Med inspiration fra Radiohead til alt med D'Angelo, spiller de, hvis de selv skal sige det, et lækkert mix af rock, pop og funk. Instrumenteringen består af guitar(er), bas, keys, trommer og tenorsax, samt vokal i front. 

Nis Ammitzbøl Søndergaard - Vokal
Tais Epshtein - Guitar, bas, keys og trommer
Justus Ortmann - Tenorsax, bas og keys
Frederik Faurschou - Guitar og keys
Christoffer Storkholm - Trommer og keys

Ukendte Rødder
Facebook

Ukendte Rødder synger på dansk, mødte hinanden på Klejtrup Musikefterskole og har spillet sammen i et år. Genren er jazzet dansk funk og bandet glæder sig til at indtage Radar.

Juliet Knows
Facebook

Trods deres unge alder, har Juliet Knows allerede spillet et hav af koncerter i hele landet. Live er der fokus på høj energi, og med deres fængende popmelodier og bragende guitariffs, kommer Juliet Knows udover scenekanten og får hele publikum med.

Lunar
Facebook

Lunar spiller drømmende synth-pop med stærke melodier og fængende lydbilleder.

Musikken kredser om den klassiske sangskrivning inspireret af John Lennon og David Bowie og drager elementer fra det mere drømmende univers, der dyrkes af kunstnere som Pink Floyd og Tame Impala. Sangskrivningen tager udgangspunkt i gennemgående temaer som tvivl, tro, foragt og kærlighed.
Lunar har for nyligt udgivet deres debut EP, "Mirrors", der har høstet roser i indland såvel som udland.

Back