jaerv_-_credit_tommy_frost

Jærv i Ungdomskirken Aarhus

Koncerten afholdes i UngK Aarhus.

JÆRV er en duo, der skriver ørehængende, danskesprogede sange. Personlige, maleriske historier får brændstof af kraftfulde produktioner i spændingsfeltet mellem new wave og electronica. Med dette afsæt går sangerinde Amanda Glindvad og producer Mathias Pedersen Smidt efter at sætte et nyt aftryk i den dansksprogede poptradition, hvilket duoens intense koncerter bevidner.

JÆRV er historien om to ekskærester, der begyndte at skrive musik sammen og derigennem knyttede et nyt bånd, da det gamle sluttede.

Den 29. september udkommer JÆRVs nye EP ’Smuk & Ond’. En samling af fem sange, der alle kredser om de vendepunktsøjeblikke i livet, hvor det hele tipper og bliver lidt for meget. På både den gode og dårlige måde.

Med EPen Smuk & Ond viser JÆRV et mere selvsikkert og hårdtslående udtryk end tidligere, selvom grundpillerne stadig står solidt forankret i synthesizer-indsvøbt popsangskrivning.

Koncerten afholdes i og præsenteres i samarbejde med Ungdomskirken Aarhus, Nørre Allé 23K, 8000 Aarhus.

Back