Priests (US) + Holm *AFLYST*
Priests har måtte aflyse deres show hos os lørdag, da forsangerinden Katie har været en tur forbi hospitalet efter deres show i Berlin.
Vi ønsker Katie rigtig god bedring og ærgrer os over, at vi desværre ikke får mulighed for at opleve dem live i denne omgang - men håber, at de snart vender tilbage.
Alle forsalgskøbere kan få deres billetter refunderet ved at kontakte Billetlugen.
PRIESTS
Punk-bandet Priests udspringer af Washington DC, hvor de siden dannelsen i 2011 har spillet en betydelig rolle på hjembyens undergrundsscene.
Debut-albummet ‘Nothing is Natural’ fra tidligere i år blev bandets store gennembrud, særligt da det landede blot en uge efter Trump's indtrædelse i Det Hvide Hus og blev hyldet som et moderne protestalbum mod den kontroversielle præsident af medier som Rolling Stones, SPIN og Guardian. Men Prists er meget mere end en fuck-finger til Trump. Priests musik har de sidste mange år været et moderne take på punk-genren, hvor bandet i stedet for at skue tilbage, har blikket rettet stift fremad mod fornyelse.
Det seneste album har et gennemgribende befriende hook, som holder lytteren fast gennem de ti tracks, hvor man suser ned af punk-rockens autobahn, mens forskellige musikalske afstikkere til funk, pop, industrial noise mm. sørger for et varieret musiklandskab i baggrunden.
Live er Priests kendt som et eksplosivt act, frontet af den karismatiske sangerinde Katie Alice Greer. Bandet fik deres danske live debut på sommerens Roskilde Festival og blev blandt andet fremhævet af Soundvenue som en af de mest interessante bookinger på årets festival.
“Priests’ debut expands into a rich diorama of stinging guitar, funk, yearning indie pop, and jazz; there hasn’t been a punk debut this certain and poised since Savages’ Silence Yourself” - Pitchfork
“… any given Priests song paces around the cage and shakes the bars” - SPIN
“It turns out Priests cover existential dread as well as they rage at authority, consumerism, and disposability, without losing an ounce of passion or connection” - Consequence of Sound
HOLM
Mikkel Holm, kendt fra Yung, Happy Hookers For Jesus, Brooch og Tears, udgav i 2016 sin første EP under eget navn. Ep’en ”Holm” består af fire, sporadisk instrumenterede sange, der viser en mere nedtonet side af den talentfulde sangskriver. Holm medbringer denne aften band til at bakke de stærke sange op.