RECession.jpg

RECession Festival Day 1

Festivalen løber af stablen på Radar den 24. og 25. August i Aarhus, og der sættes igen i år fokus på de alternative genrer. 

Early bird billetter til 100 kr. frem til 6. juli. Herefter 130 kr. i forsalg.

Program for fredag:

► BLUE FOUNDATION (DUO)

Blue Foundation er en duo fra Brooklyn/København, der skaber drømmende dreamy Shoegazeinspireret elektroniske poplyde. De to artpopsmede Bo Rande og Tobias Wilner har for nylig været i studiet og færdiggjort det første instrumentale album i en serie af 3, med titlen “A Silent Dream (Instrumentals)”. Albummet er planlagt til at udkomme i november 2018 både digitalt og på vinyl, med artwork af den danske billedkunstner Mathias Hantho. Til RECession vil duoen uropføre det kommende album. 

Blue Foundation har opnået stor international succes med deres drømmende og filmiske lyd. De er specielt kendt for deres sange Eyes on Fire fra Twilight Saga og Sweep fra Michael Manns Miami Vice. 

Deres seneste album "Blood Moon", der udkom 2. september 2016 var bandets femte. Albummet indeholder features fra Mark Kozelek (Sun Kill Moon/ Red House Painters), Erika Spring (Au Revoir Simone/Nice As Fuck), Jonas Bjerre (Mew), Sonya Kitchell, Sara Savery (aka Drop the Gun) and Findlay Brown er udgivet på Dead People's Choice Records.

► MOANING (US, Sub Pop)

RECession er glade for at kunne præsentere L.A post-punk trioen Moaning i Aarhus. Bandet der lige har skrevet kontrakt med Sub Pop Records består af Sean Solomon, Pascal Stevenson og Andrew MacKelvie. Debutalbummet er inspireret af medlemmernes oplevelser med kærlighed og nød, hvilket skaber en lyd der er unik, mørk og oprigtig. 

Moaning går fra sentimentale til katastrofale tekster pakket ind i kraftige dronende dansable sange, der trækker referencer til nogle af bandet musikalske helte som New Order, Broadcast og Slowdive. Moaning er et fremad stormende band der for nylig har delt scene med bands som METZ, Preoccupations og The Jesus And Mary Chain.

► Mono Mono

Duoen mono mono, består af Karoline Elsig og Jakob Franck. Hendes stemme sammenlignes med Björk, og når hun spiller på saxofonen sammen med Jakobs velproduceret beats opstår et unikt lydunivers. mono mono forfører deres publikum live, hvor de sender publikum til et drømmeunivers med deres dynamiske lydbillede, der er dekoreret med en blanding af elektroniske lyde, beroligende vokaler og hypnotiske saxofoner.

Bandet udgav 8. juni Ep’en ‘Natural’ og de første to singler Rumors og Feel er blevet taget godt imod. Det internationale musik magasin JaJaJa Music har dem på deres top 5 over danske lovende artister i 2018.

► Blood Child

De unge Thy-drenge tager de musikalske boksehandsker på og deler knockouts ud i form af intens, højtempo og absolut punkrock. Bandets lyd er inspireret af slut 70’ernes punkscene samt 90’ernes alternative rockscene. BLOOD CHILD er et af de seneste bands fra det blomstrende Thy Music Collective og arbejder på nuværende tidspunkt på deres debut-udgivelse, som de vil give en forsmag på til koncerten.

RECession Festival er en to dages event. Du finder programmet for lørdag HER.

Back