Julemarked_Sonne_Yasmin.png

Godsbanens Julemarked

Koncert med Lasse Sonne & Yasmin

I forbindelse med Godsbanens Julemarked Søndag d. 9. december afholder Radar gratis koncerter med artisterne Lasse Sonne & Yasmin, der hver vil optræde med 2 mini-koncerter.

Lasse Sonne
Lasse Sonne er født i 1991 i Hvidovre. Han var med i et børnecirkus som barn, og elsker kombinationen af det eksperimenterende og det folkelige. Måske bedst beskrevet som en slags psykisk syg lillebror til Kim Larsen. Han har tidligere været aktiv i projektet ‘Vi Leger Musik’ som gik i opløsning i maj 2018. Siden da har han arbejdet på sit soloprojekt, og har bl.a. spillet support for Skammens Vogn.

Han arbejder i øjeblikket på sin første udgivelse som forventes i efteråret 2019.

Yasmin
Mellemøstlige rytmer, nordisk melankoli og sigøjner sang, er inspirationskilde for Yasmins dansksprogede musik. I samspil med blandede musikalske rødder, bæres et ærligt tekstunivers frem af fine fraseringer og en skrøbelig vokal. Yasmin vil spille sange fra sit kommende debutalbum - Historier fra regnbuens by. Et album om personlige fortællinger fra Århus.

Back