Josephine Foster (us) + Ka Baird (us)

Josephine Foster

Den amerikanske folk-sangerinde Josephine Foster trækker som sangskriver fra alle hjørner af det musikalske spektrum og skaber et særegent og helstøbt udtryk, som har gjort hende til en hyppig gæst på forsiden af Wire-magasin og badet hende i anmelderros fra de største internationale musikmedier. I hjemmet blev Foster fra morens side stærkt præget af tidlig amerikansk populærmusik kaldet Tin Pan Alley, mens faren introducerede hende for rock’n’roll. Den amerikanske western-folk blev en uundgåelig del af den musikalske opvækst i hjemstaten Colorado, mens hun i ungdomsårene udviklede en stor passion for kunstsang og klassisk musik.
Ungdomspassionen gjorde, at Foster startede ud som sangerinde til begravelser og bryllupper, mens hun drømte om at blive operasangerinde. Senere ændrede hun spor, og fra årtusindskiftet begyndte hun at indspille sine egne sange – stærkt inspireret af Tin Pan Alley. Hun tilbragte mange år i Chicago, hvor hun ved siden af arbejdet som sanglærerinde optrådte og indspillede med en række lokale musikere, deriblandt som Born Heller, en duo hun dannede med free-jazz bassisten Jason Ajemian, og The Children Hour, som var en pop-duo dannet med sangskriveren Andrew Bar.

Derefter begav hun sig ud på en musikalsk rejse, som sendte hende til en række yderliggående afkroge af musikken. I 2004 udgav hun, sammen med backingbandet The Supposed, psych-rock albummet 'All the Leaves Are Gone', som sender tanker i retning af Patti Smith og Jefferson Airplanes. På hendes første soloindspilning 'Hazel Eyes, I Will Lead You' fra 2005 tog hun fat på den helt tidlige amerikanske folk og blues tradition, mens 'A Wolf in Sheep's Clothing' fra 2006 indeholder uortodokse fortolkninger af tyske kunstsange fra det 19. århundrede.

Siden er det blevet til en håndfuld solo-albums, deriblandt ’Blood Rushing’ fra 2012, der placerede Josephine Foster på forsiden af det prestigefyldte engelske musikmagasin The Wire. Det meget anmelderroste album ’I’m a dreamer’ fra 2013, som TimeOut Magazine beskrev som “a pretty much perfect set, a quiet masterclass in songwriting with melodies that find the sweet spot in unexpected places and a self-possessed beauty that only grows with every listen”. Og det seneste indspillede livealbum fra 2016, ’No More Lamps In The Morning’, med hendes mand og musikalske samarbejdspartner Victor Herrero på 12-stringede portugisisk guitar og Gyða Valtýsdóttir fra bandet múm på cello.

Ka Baird

Ka Baird er en multi-instumentalist og sangerinde fra NYC. Hun er en af hovedpersonerne bag det avantgarde psykedeliske projekt Spires That In The Sunset Rise. STITSR blander forskellige avantgarde genre og world music ind i deres eget musikalske udtryk.

Udover arbejdet med STITSR, har Baird eksperimenterede med sit eget solo-udtryk, der omfatter klaverimprovisation, elektronisk manipuleret fløjte, udvidet vokalteknik og fysisk bevægelse.

Hun har turneret massivt i både hjemlandet USA og internationalt med optrædener på steder som the Museum of Contemporary Art (Chicago), MoMA PS1 (Brooklyn), Roulette Intermedium (Brooklyn), Issue Project Room (Brooklyn), Fridman Gallery (NYC), Cafe OTO (London) foruden en lang række festivaler med STITSR, deriblandt TUSK (Newcastle, UK), Incubate (Tilburg, Holland) og i København til Festival Of Endless Gratitude. Ved siden af sin egen karriere, driver hun pladeselskabet Perfect Wave med den visuelle artist Camilla Padgitt-Coles.