IRIS GOLD + ESPICHICOQUE
IRIS GOLD
Historien om Iris Gold startede på Christinia hvor den unge sangerinde havde en nomadisk opvækst i et kreativt kunstnermiljø hvor 70'er psych og hippie modkultur så som Jefferson Airplane, The Doors, The Mamas & Papas var soundtracket til begyndelsen af hendes liv. Siden da flyttede den Dansk-engelske-Jamaicanske sangerinde til London hvor hun hurtigt blev en del af musikscenen og optrådte sammen med store navne som Miguel, Blur, Taylor Swift og Robbie Williams.
Med sit helt eget særegne udtryk der blander flowerpower med hiphop over catchy pop-toner, er Iris Gold en kæmpe liveoplevelse.
ESPICHICOQUE
Halvt cubanske, halvt danske Emilie Espichicoque [E·SPI·TJI·KÓ-KÆ] har rødderne dybt forankret i det århusianske musikliv og skriver autentiske R’n’B-sange med en soulet bund og en snert af hiphop. Det er så ægte, som det kan blive og Espichicoque både synger og styrer trommerne så overlegent, at hun allerede fra første beat har publikum i sin hule hånd.
På SPOT 2017 fik Espichicoque stor opmærksomhed og Gaffa kvitterede med 4 stjerner og skrev:
“Den nye soul- og R&B mama har meldt sin ankomst…..
Sangeringen Espichicoque slår, uden at tænke over det, en klo i publikum som bliver fastholdt og tryllebundet. Der er ingen backtracks, laptops eller autotune at finde på scenen og det giver et helt forfriskende pust, midt i en tid, hvor udefrakommende hjælpemidler er på sit højeste. Tonen er cool R&B og soul, som bliver udtrykt gennem velklingende sange, herunder en rørende og personlig ballade.”
Lyt til en live session udgave af Bet You Didn't herunder.