PalaceWinterPress18-3427_Malthe Ivarsson_web.jpg

Palace Winter (DK/AUS)

Palace Winter klar med opfølger til succesfuld debut!

Den dansk-australske duo Palace Winter udgav sit nye album ’Nowaday’ d. 4. maj til store roser i både ind- og udland. Både P3 og P6 Beat spiller musikken flittigt og af GAFFA kaldes albummet ”indierock i verdensklasse” – alt imens internationale sværvægtere som britiske BBC Radio 6 Music og amerikanske New York Times heller ikke skorter med de lovprisende ord. Til efteråret drager bandet på danmarksturné.

Palace Winter består af Carl Coleman og Caspar Hesselager, og 'Nowadays' er deres opfølger til debutalbummet 'Waiting For The World To Turn' fra 2016 – en debut der ansporede en Europa-turné, gav dem en dedikeret fan-base over hele verden og sidst men ikke mindst opmærksomhed fra internationale medier som BBC Radio 6 Music, KEXP, KCRW, The Guardian, The Line of Best Fit og utallige andre.

Når bandet besøger Radar bliver det med sangene fra 'Nowadays' såvel som debutalbummet 'Waiting For The World To Turn' og EP’en 'Medication' fra 2015 i bagagen – og man kan godt begynde at glæde sig. For når Palace Winter leverer deres højenergiske kraut-inspirerede rock, er det en hypnotisk oplevelse med kaskader af lyd fra guitarer og synthesizere i smuk symbiose.

Support: Chorus Grant (solo)

Chorus Grant er et kunstnernavn der dækker over singer/songwriter Kristian Finne, der også udgør halvdelen af den kritikerroste duo Cancer. Kristian Finne's album "Space" fra 2014 høstede flotte anmeldelser både herhjemme og i udlandet og udløste bl.a Stereogum citatet:

"This strikes me as a personal outpouring from a tremendous talent"

I arbejdet op imod et nyt album (der forventes at være indspillet og klart til udgivelse på pladeselskabet Tambourhinoceros i starten af 2019) fremføres unikke rå versioner af en samling nye sange på klassisk guitar og vokal af Kristian Finne alene. Materialet er skrevet med afsæt i en folk-rock-ramme hvori strømninger af kammermusik og middelalder-viseharmonik er flettet ind og betegnes af Kristian som en slags - "kammer-folk-rock".

Gå ikke glip af denne særlige chance for at høre de unikke sange fra Chorus Grant's kommende album der først ser dagens lys I det nye år.

Back