Radar_High_fb-cover.jpg

Radar_HIGH

Første Radar_HIGH efter sommerferien!

Radar_HIGH er der, hvor du får den nyeste generation af musikere.

Kom med, når et bookinghold bestående af seks elever fra Aarhus Statsgymnasium og Aarhus Katedralskole sammensætter deres eget koncertprogram. Det bliver nyt. Det bliver vildt. Og det bliver ikke mindst festligt.

Line-up:
Venus Future
Venus Future er en Aarhusiansk/Aalborgensisk kvintet, der blev dannet i 2018. Siden har bandet spillet i mange forskellige sammenhænge, især i deres hjembyer. 
Bandets lyd kan bedst beskrives som indieinspireret med poppede melodier med reminiscenser fra bl. a Jamiroquai og Kashmir.
Venus Futures lydunivers er især båret af den fremtrædende elektroniske lyd fra synthesizeren, som i samspil med den klassiske lyd fra tværfløjten skaber et meget anderledes, nærmest rumagtigt lydbillede. Herudover giver det dynamiske forhold mellem de to forsangere, Naya Ruiz og Baldur Olsvig, musikken et aldeles særegent udtryk.


Manchægo
Manchægo er et Aarhusband hvis musik emmer af forskellige indflydelser fra blandt andet soul, indie, new wave og alternative. Deres musik er en kontrastfyldt blanding af store klangflader, betænksomme tekster, skæv modalitet og tunge grooves. 
Fælles for alle medlemmer er ønsket om at skabe musik som sætter gang i dansegulvet, så vel som følelsesapparatet.


Inbetween Days
Inbetween Days er et Aarhus-baseret band, som skaber et stort melankolsk lydunivers, med deres shoegaze-inspirerede effekter, ‘dream-pop’ede’ feel, farvede akkorder & poetiske tekster.

Tempelridderne
Aarhusiansk hiphopgruppe med rødder i oldschool hiphop. Med deres sprøde beats og fængende tekster er der altid garanteret fest og godt humør til deres koncerter. Du kan med garanti også godt tage danseskoene på, da den Marvelous Mosell inspirerede lyd, til hver en tid sætter gang i kroppen.

Back