Jada + supp. Selma Judith
KONCERTEN ER UDSOLGT
I 2018 markerede Jada sig som et af de mest lovende nye navne. Nu er det fremadstormende talent klar med sin første turné ’Mutual Selfcare Tour’, der bringer Jada og hendes band forbi Odense, Aarhus og København.
Jada, med det borgerlige navn Emilie Molsted, har på rekordtid tryllebundet de danske lyttere med sin solide sangskrivning og kæmpe sangtalent. Allerede før sin officielle debut, florerede der i musikmiljøet mobiloptagelser fra små klubber, der viste et af landets måske største vokaltalenter. Forventningerne var derfor tårnhøje, da Molsted for første gang trådte på scenen som Jada til ’Red Bull Sound Select’ i foråret 2017.
Forventningerne blev indfriet og den massive buzz og hype omsatte sig i en aftale med pladeselskabet ArtPeople, en supporttour for Phlake i efteråret 2017 og placeringer på festivaler som Where’s the Music (SE), by:Larm (NO) og Spot Festival (DK). Videre har Jada’s musik spredt sig på udlandske medier som Complex, Hilly Dilly, Vice, Highsnobiety, Line of Best Fit, Majestic Casual og herhjemme er Jada blevet udnævnt af både Soundvenue og Gaffa til et af de navne, der bliver store i 2018. I januar 2018 sparkede Jada så for alvor døren ind med udgivelsen af den første officielle single ’Keep Cool’, der blev hyldet af den danske og internationale musikpresse. Selv samme dag imponerede hun i sådan en grad live på scenen til Vegas Udvalgte, at Politikens anmelder sammenlignede hende med ung Beyoncé og en ung Robyn, udnævnte hende som aftens højdepunkt og kvitterede med 5 ud af 6 hjerter (http://bit.ly/2BDx7R4). Senest har den unge sangerinde understreget, at hun er kvindelig popstjerne på sine helt egne præmisser ved udsendelsen af den udfordrende og smukke video til ’Keep Cool’.
Koncerten er erstatningskoncert for den aflyste koncert 19. oktober 2018.
--------
Support: Selma Judith
Selma Judith har med singlerne ’Kind of Lonely’ og ’Inner Thigh’ slået sig fast som et af 2019’s absolut mest lovende nye navne. Roserne er allerede væltet indover hende og udover blåstemplinger fra P3 og Soundvenue, har også internationale medier allerede givet det danske stjerneskud meget opmærksomhed.
Den unge sangerinde imponerer endvidere også som harpenist og har tidligere optrådt med bl.a. MØ, Vera, Phlake og The National. Efter turnéen med Jada, kan Selma Judith opleves på festivaler i ind- og udland, hvilket leder op til hendes debutalbum, der forventes at lande i sensommeren 2019.