Oos3 udkast.png

OCEAN OF SOUND #3: Andreja Andric

AUT og Radar præsenterer 14. november tredje udgave af Ocean of Sound. Denne gang med komponist Andreja Andric, der gør sig særlig bemærket, da hans musik trækker tråde til hans arbejde som computerprogrammør.

Andreja Andrics værker undersøger og konfronterer de to meget forskellige kreative kræfter fra programmerings- og musikkens verden. Musikaliteten mellem disse udfoldes gennem deres indbyrdes forhold og flere aspekter.

Den ene er repræsenteret af computergenererede processer, strukturer og teksturer, mens den anden er den menneskelige intuition, energi og fysikalitet. I hver af værkerne er de to kreative kræfter kilder til musikalsk udtryk og udvikling, sidestillet eller smeltet sammen på en måde, der viser en række uberørte, dynamiske og komplekse lydverdener.

 

Til koncerten præsenteres syv værker af Andrics, hvoraf flere har premiere denne aften:

1. Missa Simplex (sopran og klokker, 2019)

2. Crossings (violin, fløjte, guitar, 2000)

3. Chasm (Kontrabas og sopranino recorder, 2018)

4. Night Walk (guitar og computer og improvisation på trommer, 2016)

5. Interleaved Sequence (violin solo, 2017)

6. YT Concerto (violin, fløjte, kontrabas and computer, 15', 2019)

7. Swing (ukulele duo, Jakob and Andreja, 8', 2018)

 

Aftenens musikere består af:

Ditte Maria Mølgaard - vokal
Anna Sakham Jalving - violin
Marie Sønderskov - fløjte
Jakob Bangsø - guitar og ukulele
Christian Windfeld - perkussion
Frederik Sakham - kontrabas
Andreja Andric - ukulele og laptop

 

OCEAN OF SOUND er en koncertrække arrangeret af spillestedet Radar og koncertforeningen Aarhus Unge Tonekunstnere - AUT, hvor der præsenteres musik, man kan svømme i, flyde ovenpå og dykke ned i. De to arrangører ønsker at give lytteren mulighed for at give sig hen og lade sig forføre til en tilstand, hvor lyd bliver et grundelement, som vandet i oceanerne. Uden genrebegrænsninger og æstetiske fordomme inviteres der indenfor til en oplevelse af musikalsk magisk realisme, hvor den normale virkelighedsopfattelse udfordres.

Back