ay_iia.jpg

Ocean Of Sound#2: Ay iia

Ay iia er en konstellation af Kristin Wichstrøm, Asger Kudahl og William Kudahl, der arbejder i et fluktuerende, scenekunstnerisk samspil mellem lyd og lys. Til denne anledning arbejder de med syntetiske droner og lysformationer i dialog med rummets fire vægge.

Kristin Wichstrøm er en norsk visuel kunstner, som arbejder i et krydsfelt mellem videoprojektion og lys og eksperimenterer med mørke, lysets refleksioner og visualisering af lyd.

Asger Kudahl arbejder kompositorisk med lyd i scenekunst, hvor han bl.a. eksperimentere med lyds taktilitet og musikkens rumlige potentiale. Asger udgav i 2017 albummet Sketches for Revolution, med en række kompositioner lavet til forestillingen Vampire Revolution på teater Sort/Hvid.

William Kudahl er studerende ved Kunstakademiet i Bergen, og arbejder som komponist med radiomediet som platform for lydkunst.

Asger og William driver sammen pladeselskabet resonans.

OCEAN OF SOUND er en koncertrække arrangeret af spillestedet Radar og koncertforeningen Aarhus Unge Tonekunstnere - AUT, hvor der præsenteres musik, man kan svømme i, flyde ovenpå og dykke ned i. De to arrangører ønsker at give lytteren mulighed for at give sig hen og lade sig forføre til en tilstand, hvor lyd bliver et grundelement, som vandet i oceanerne. Uden genrebegrænsninger og æstetiske fordomme inviteres der indenfor til en oplevelse af musikalsk magisk realisme, hvor den normale virkelighedsopfattelse udfordres.

LÆS MERE OM OCEAN OF SOUND

Back