Uffe_Lorenzen_-_PF_1_Zarko_Ivetic_2400.jpg
Fotograf: Zarko Ivetic

Uffe Lorenzen (Solo)

Uffe Lorenzen har netop lagt sidste hånd på sit andet album i eget navn i STC studiet i København. Her har han indspillet syv originale Lorenzen kompositioner og en smuk version af Hyldemors ”Hallo Hallo Frøken”, som bliver til albummet Triprapport, der udsendes til maj på Bad Afro Records.

I 2018 var Uffe Lorenzen på en omfattende og landsdækkende turné på baggrund af sit første solo album Galmandsværk, hvor han bippede rundt i landet på den såkaldte Rejsekort tour 2018. Han spillede også en hel del festival koncerter sidste sommer, og er nu klar til at gentage bedriften i 2019 med festivaler til sommer og en intens turné til efteråret for at præsentere de nye sange fra Triprapport.

Uffe Lorenzen er kendt som den karismatiske forsanger og frontfigur i Spids Nøgenhat og Baby Woodrose. Han har huseret på den danske rock scene siden slutningen af 80’erne og fik et gennembrud med Baby Woodrose i 2003, hvor de som et af de første bands vandt P3 Prisen og siden spillede to år i træk på Orange Scene på Roskilde. Senere fulgte et endnu større gennembrud med Spids Nøgenhat, der nærmest blev folkeeje med singlen ”Lolland Falster” og albummet Kommer Med Fred, der indbragte to DMA priser og to Steppeulve.

FOTO: ZARKO IVETIC

Back