Lord Siva
Lord Siva har længe været anerkendt som en af de stærkeste vokaler på den danske musikscene, med sit kompromisløse visuelle og musikalske udtryk samt inderlige vokal, der skiller ham ud fra mængden og placerer ham i en kategori for sig selv.
Diskografien tæller blandt andet EP’erne ’100’ og ’180’, og han har markeret sig med singlerne ’Drømme’, ’Byen Der Larmer’, ’Blind’ og ’48 Timer’. Derudover, har han samarbejdet med Ukendt Kunstner på nummeret ’Fortæl Dem’.
I 2019 har Lord Siva indgået et nyt samarbejde med den danske fremadstormende producer Vera (Liss, Mø, Off Bloom m.m.) på singlen ’Paris’, der har toppet på den danske radiohitliste og givet Lord Siva hans første #1 på den danske Spotify Top-50-liste.
Senere i 2019 udsender Lord Siva helt nyt solomateriale, som man kan forvente at høre smagsprøver fra til koncerten på Radar, Aarhus i efteråret.
FOTO: SINE BIRDSONG
Support: Chanelbigs DJ-set
Chanelbigs er en dansk producer, der florerer meget på trap- og urbanscenen, hvor han har arbejdet sammen med bl.a. Baby Bino, Michael Williams og Louis Valuta. I 2019 udgav Chanelbigs to EP’er ’Noget I Vejen’ og ’48’. Derudover er Chanelbigs en del af rapkollektivet RIGFOREVIGT.