Vikings on Tour - Krauka, Virelai & Asynje
Vikingerne indtager Radar i Aarhus 21. september med ægte kærlighed til den nordiske musikkultur. Kom ned til fest, fællessang og kædedans, når Krauka, Asynje og Virelai spiller op med blandt andet lyrer, drejelire, skalmejer, trommer og moderne elektroniske instrumenter.
KRAUKA
De seneste 20 år har Krauka hærget vikingemarkeder og festivaler fra alt mellem Lithauen mod øst og Californien mod vest, og udbredt hedenske ord fra vikingetiden ristet over en vild bund af lyrer, fløjter, trommer og strømførende udstyr.
Krauka er et unikt orkester, både i kraft af kompositionerne og instrumenteringen. Kvædemandssang, skalmeje, lyrer, jødeharpe, overtone- og benfløjte danner sammen med elbas og trommesæt et magisk og særegent lydunivers.
Musikken er inspireret af gamle nordiske melodier samt islandsk sang- og kvadtradition, mens lyrikken har rødder i sagaerne og nordisk mytologi.
Hos Krauka er der både elementer af nordiske folkemusik, skæve taktarter og moderne rock/pop. Siden starten for 20 år siden har Krauka turnéret i hele Norden, USA og Østeuropa, mens de udgivet 8 CD'er.
ASYNJE
Asynjes musik fører lytteren gennem et drømmende univers tilbage til nordens ældste tider fra vikingetidens tågede sletter til langhusets vilde fest.
Gruppen har siden starten af 00erne været en del af den danske folktronica/neofolk scene og består af medlemmere fra bl.a Sorten Muld, Valravn, Huldre og Heilung. Med et væld af urgamle instrumenter som drejelire og vikingelyre, trommer og naturbeats, samt Nanna Barslevs fortryllende nordiske stemme, sætter Asynje scenen for en fest med medinvolvering og nærvær.
VIRELAI
Virelai er kraftfuld middelalder-folk og poetiske, nordiske ballader. Alt fremført med varm, vild energi og hjertet forrest.
Orkesteret har turneret i Norden, Europa og den øvrige vide verden gennem de sidste 20 år, og har udgivet seks albums.
Virelai er en kærlig hyldest til de nordiske rødder og der er garanti for fest, kædedans og fællessang.