Nebula.jpg
Fotograf: Rasmus Johansen

Nebula - Improvised Vibrations

Nebula er navnet på et tilbagevendende live improvisationskoncept for musikere og musikelskere. Initiativet har indtil videre haft base på H15 i København, men under dette års Vinterjazz opstår Nebula også vest for Storebælt, på Radar i Aarhus. Nebula-konceptet er lige så meget for musikelskere og danseglade mennesker, der er klar på uforudsigeligheden - som for de optrædende musikere. Det handler om fælles rejser og oplevelser, ikke fastlagte rammer og genrekonventioner.

Nebula skal opleves som et frirum. Et rum hvor musikken ikke er dirigeret, forudbestemt, planlagt eller øvet, et rum hvor alle retninger er en mulighed.
Ambitionen er at samle nogle af de bedste og mest interessant musikere og kreative aktører fra ind - og udland. Der vil være samarbejde med forskellige crews, DJ’s, kulturaktører inden for musik, arkitektur og fri bevægelighed.

Thomas Eiler - drums
Emilie Espichicoque - perc
Tobias Hildgaard - perc
Aske Krammer - bass
Snöleoparden - guitar, xylofon, sitar
Martin Frederik Ilsø Christensen - guitar

Thomas Eiler - drums
Vi har været heldige at få fat i en af de helt store Århus-originale. Heavy weight Thomas Eiler - trommeslageren fra Svin og Bad Birthday. Hvis man har oplevet Thomas spille med Svin, ved man, hvor hårdt manden kan spille. Men også hvor nuanceret hans stil egentlig er.

Thomas Eiler har spillet med gruppen Svin i 10+ år og turneret i det meste af verden. Når han ikke selv spiller, underviser han på konservatoriet og andre musikskoler.
https://www.youtube.com/watch?v=uJiCwtbgu3g&feature=youtu.be

Emilie Espichicoque - perc
Emilie Espichicoque har både en bachelor og en kandidat i trommer og sang fra konservatoriet. Når hun spiller live med sit eget projekt, er det med Emilie på netop vokal og trommer på samme tid. Hun er blevet sammenlignet med Anderson.Paak og laver musik med Søren Vestergaard. Men det vigtigste er hendes tilgang til det at optræde. Når Emilie spiller, er det for musikkens skyld, og alle er velkomne.


Tobias Hildgaard - perc
For mange er trommeslageren og percussionisten Tobias Hildgaard et ubeskrevet blad.
For dem, som kender ham, er han berygtet for sit sindssyge groove og sin umiddelbare tilgang til rytme. Udover at have været med live med nogle af Danmarks ’best kept secrets’ inden for soul- og popverdenen, Okapii - og senere Yanaja - spiller han til daglig til adskillige afrikanske get downs i Århus. Do not miss this guy not miss a beat.

Aske Krammer - bass
Tidligere bassist i den legendariske elektroniske Århus-gruppe Badun og bag et hav af udgivelser. Hvis man kender sin elektroniske Århus-scene op igennem 00’erne, ved man udmærket godt, hvem Aske Krammer er. Bassist og nuværende producer og er med til at lave det Århus lyd-fokuserede musikselskab Kosmos Solo, der bl.a. står bag en række label nights, hvor man har kunnet høre dyb elektronisk / live musik i Århus.
https://www.youtube.com/watch?v=3wBqB8kNXDg&t=6s&fbclid=IwAR1nuMhYTSLPQmPjlIx_lm-ezUk0eYgy-MBp9slmkebwnVYnSXH2Sgci6sU

Martin Ilsø - guitar
Martin Ilsøe studerer på rytmisk kons i Århus og spiller med i det lokale hip hop band Monti.

Snöleoparden - guitar, xylofon, sitar
Dansk legende fra Århus. Da Snöleoparden lærte at spille sitar, blev han endnu bedre til at spille guitar. Snöleoparden har rejst i Indien og Pakistan og spillet på alle mulige dejlige instrumenter i gennem sit smukke musikalske liv.
En enigma. Vi er meget heldige at fange en Snöleoparden denne aften.
https://www.youtube.com/watch?v=rb6E95zHsLw

Back