Radar X Rising: Athletic Progression
KONCERTEN ER UDSOLGT
En række bands og artister med rødder i Aarhus skulle denne uge have stået på scenen til nordens største festival, Roskilde Festival. Dette er desværre blevet aflyst - men hverken I eller artisterne skal snydes for koncertoplevelsen. Derfor holder vi RADARxRISING med fire af disse bands. Denne sidste aften med Athletic Progression.
Athletic Progression er en aarhusiansk trio med rødder i hip-hop og jazz. Med Jonas Cook på keys, Jonathan J. Ludvigsen på trommer og Justo Gambula på bass er trioen vokset i styrke over årene og har allerede lagt den danske jazzscene ned med fantastiske live koncerter, optrædener til awards- og tv-shows og to anmelderroste EP’er. Nu er tiden kommet til det internationale gennembrud i 2020.
Trioen bliver ofte sammenlignet med Yussef Kamaal og lignende artister da Athletic Progression har dybe rødder i J Dillas take på swing. Hårdtslående mediative vibrationer, let genkendelige og uimodståeligt catchy. Men disse melodier kommer ikke fra elektroniske samples, de bliver spillet live, hvilket gør at lyden på et øjeblik kan skifte fra tight beats til den mest løse men elegante organiske lyd, som igen og igen cementerer de tre musikers individuelle kvaliteter på deres instrumenter.
Sidst de tre gæstede Radar blev billetterne revet væk og de leverede en uforglemmelig pulserende koncert. Vi glæder os til at de igen bringer liv i huset 4. juli.
BEMÆRK: På grund af coronarestriktioner sælges der kun billetter i forsalg frem til døråbningstidspunktet, intet salg i døren før koncerten. Koncerten er med stærkt begrænset kapacitet og er en siddekoncert med unummererede stolerækker. Der vil være særlige retningslinjer som skal overholdes til koncerten, og man bedes til hver en tid overholde personalets anvisninger under hele besøget på spillestedet. Retningslinjerne vil blive sendt ud sidst i juni og kan efterfølgende findes på Radarlive.dk.