FB_Cover_Skrallebang.png

Live stream: Skrallebang og Børnebøgerne

Gratis live stream direkte fra SKRALLEBANGs drivhus søndag 2. maj kl. 9:30. Børnekoncerten sendes på Facebook-eventet HER.

Radar og SKRALLEBANG gentager successen fra sidste forår og går live fra Nana og Sørens drivhus, når SKRALLEBANG holder releasekoncert på deres nye udgivelse "SKRALLEBANG og Børnebøgerne".

”SKRALLEBANG og børnebøgerne” er en finurlig udgivelse for børn og barnlige sjæle. Både det musikalske- og tekstuniverset er tiltænkt de 0 – 103 årige. En produktion hvor der er lagt vægt på, at den skal kunne høres i stuen sammen med de 4-årige venner, men også skal køre på repeat på bilferien med far ved rattet.

”SKRALLEBANG og børnebøgerne” sender lytteren på en rejse i en række klassiske og elskede børnebøger og eventyr: Otto er et næsehorn, Gummi Tarzan, Frode og alle de andre rødder, De 7 gedekid og ulven, Klods Hans m.fl. Især er der fokus på Ole Lund Kirkegaards forfatterskab, da han i 2020 ville være fyldt 80 år, hvilket SKRALLEBANG markerede med en ny koncert: ”SKRALLEBANG, Ivan og den etbenede hane” – og dermed en række nye sange skrevet ud fra Oles bøger.

SKRALLEBANG er både til lange fortællinger, korte gengivelser, vild dans og stille godnatsange.

Der er noget for de poppede, for de rockede, for de lidt mere rappende, til salsa-folket og en lille snert af jazz har også sneget sig ind.

SKRALLEBANG vil gerne give historierne videre og inspirere til fortælling, dramatisering, leg, bevægelse og sang på nye måder.

Medvirkende på denne live stream koncert:
Nana Bang Kirkegaard: lead og kor
Søren Jensen: bas, guitar og kor
Morten Randrup: piano

Back