First Flush
First Flush er genrebrydende og vanvittigt grænsesøgende. De er en pop-kvintet med rødder i punken, som dyrker fortællingerne og de tætte relationer.
Den anmelderroste kvartet, First Flush, færdiggjorde i Norge det album, der blev til 'Fjorden', efter Hardanger-fjorden, hvor albummet blev til. 'Fjorden' udkommer igennem Konkylie i starten af 2021 og bliver bandet 4. Album. Bandet har været nomineret Steppeulven-prisen for årets tekstforfatter
og udgivet deres tekster igennem Arena, efter deres albums er blevet kaldt »et af årets mest originale danske udgivelser« af Politiken, »en af de bedste danske udgivelser i nyere tid« af Undertoner, mens Soundvenue beskrev det seneste som »både balstyrisk og balsamerende trods et væld af skønhedsfejl, som får sangene til at vralte af sted under de poetiske danske tekster, der er så tungt ladet med hårdtslående spleen, at man bløder lidt indvendigt« og fortsatte med at beskrive First Flush som en blanding af punk-avantgardisterne Marching Church og vestegnsrapperen Sivas.
Deres seneste udspil, singlen Vildgæret Ensomhed, hvor Søren Holm fra Liss synger med, resulterede i en masse opmærksomhed, A-rotation på P6 Beat og en over al forventning god starts på udgivelsen af Fjorden.
First Flush er født ud af musikkollektivet Af Med Hovedet, hvor de også har stødt hoveder med artister som Synd Og Skam. Da deres kollektive lejemål blev opsagt, opsagde de samtidigt deres musikalske kollektive, og First Flush fortsatte alene og udgav deres andet album, 'Fuwa' og senere 'Spira'.
Foruden deres danske fans har First Flush efter Alexander Weile og Jonathan West Carstensens ophold i Japan også japanske fans. Det fremgår blandt andet af DR’s indslag om deres digitale koncert for 8 millioner japanere. Carstensen og Weile var begge en del af flere sæsoner af det
kendte japanske TV-show, ‘Why Did You Go To Japan?’ med 20 millioner seere.
Support: Pumps
Med referencer til Superheroes og The Cardigans, lever Pumps i 00’ernes plastikverden, men skriver sange som snor sig om det kiksede og ucoole, og om de tanker der strømmer igennem en, når man er den, der aldrig bliver valgt først til holdsport. Der er en uvurderlig ærlighed gemt i Pumps’ sange, som gør de ellers robuste sange så underligt skrøbelige. Projektet består af August Hoffmann og Oskar Schade. Med Pumps har Hoffmann og Schade taget et lyd op og ind i en verden der ser helt anderledes ud, end da Cardigans efterlod den.
Litterær Support: Ingrid Nymo
I samarbejde med Lyd+Litteratur Festival vil Radar i efteråret invitere en række forfatter ind i til at supporte musikken her på spillestedet.
Ingrid Nymo er aktuel med debutromanen "Kloster", som netop er udgivet på Forlaget Kronstork. I den forbindelse skriver Kristeligt Dagblads litteraturanmelder Martin Rohr Gregersen:
"...Nymo skriver med en nærmest overlegen sproglig præcision og befriende, legende lethed, der viser sig i hendes evne til at fremkalde og fremstille omgivelserne og det menneskelige følelsesliv med uventede og tankeprovokerende billeder, så man undervejs bare bliver nødt til at stoppe sin læsning og dele den med andre".
Litterær Support er støttet af Aarhus Kommune og Salling Fonden.