OK BÖÖMER præsenterer
OK BÖÖMER præsenterer
i samarbejde med MIC-EVENT
POL MOD POL
Pol Mod Pol insisterer på at være disco! På papiret er de færreste nok enige, men efter en tur igennem den parallelvidenskabelige vridemaskine så fattes man som regl ord. Eller et ben at stå på.
Efter en Pol Mod Pol-koncert i Aalborg, måtte én af byens mest aktive blues- og folk-musikere efter koncerten konstatere: "Det her er enten den værste eller bedste koncert jeg nogensinde har oplevet i mit liv. Jeg har lige fået flyttet hele min opfattelse af, hvad musik og koncert er for noget!"
SPEEDPIK
"Speedpik anno 2021!
Næseferien er forbi!
Ild i piwen punk fra Horsens af. Dit soundtrack til dommedag! Hader livet, elsker speed!"
Alle dine fordomme om Horsens er undervurderede!
WAR OF DESTRUCTION
War of Destruction var Danmarks første og bliver engang, formentligt Danmarks sidste hardcoreband.
Rasende, rå og hæsblæsende hardcore, kompromisløst, ondt og unikt.
Inspireret af amerikansk og engelsk firser/halvfemser hardcore, med beskidt tunge elementer.
Punk der ikke fiser den af, musik det gør ondt at spille, ellers er det sgu ikke værd at høre på.
CLEAN BOYS
Clean Boys dannet år 2000.
Punkrock – råt og tight eksekveret - inspireret af alt fra Roger Whitaker via Jethro Tull til Slayer.
Punk også forstået som en no bullshit-optik, hvormed vi giver en finger til smarte firmarstategier og buzz-words og bare kalder en lort, det det er!
"Punk's not dead - it just turned out to have a future"!
RÅDNE LUNGER
Rådne Lunger trækker på detroitrocken, punken og en lille portion cokeimpro i klassisk formation med forsanger, bas, guitar og trommer, hovedet under armen og fuzzpedalen i bund, og danske tekster om for længst knuste drømme, slidte hjerter, psykofarmaka og al den slags.