SPOR1.jpg

SPOR Festival: Solo-Act 2: Just Do It!

DEL AF SPOR FESTIVAL 2021

Akkordeonisten Andreas Borregaard opfører to nye performanceværker, der bruger Borregaards egen krop og personlige livshistorie som materiale.

Akkordeon-superhelten Andreas Borregaard gæster SPOR med to danske premierer på værker af den britiske komponist Philip Venables og den danske komponist Louise Alenius.

“Solo Act 2: Just Do It!“ er knyttet til Borregaards igangværende ph.d.-projekt (Norges Musikkhøgskole), som undersøger musikerens brug af kroppen i sin optræden.

“My favourite piece is the Goldberg Variations” af Philip Venables og forfatter og instruktør Ted Huffman udforsker deres fælles interesse for queer historier. Værket er baseret på et interview med Borregaards mor Susanne over Skype under lockdown i 2020. Fra det interviewmateriale har de to skabt elleve snapshots af et liv levet over syv årtier.

Louise Alenius’ værk hedder “Relationer”. I tæt samarbejde med Andreas Borregaard opdages, undersøges, afprøves og afvises forskellige relationer: Mellem komponisten og musikeren, mellem musikeren og værket, mellem kroppen og instrumentet, mellem mennesket og dyret.

Program
Philip Venables/Ted Huffman: “My favourite piece is the Goldberg Variations” (2021)
Louise Alenius: “Relationer” (2021) - Urpremiere

Back