Plekter Tour
Der er kun dørsalg til denne koncert
DOWNTOWN JULY
Downtown July laver eksplosiv dansk-sproget musik, der trækker på genrer som bla. Funk, Soul, R&B, Pop, Rock og Reggae, som samles under paraplyen indie-pop/rock.
De hårdtslående grooves og dybe klangflader flyder uløseligt sammen med teksterne, som rammer en bred repræsentation af, hvordan et ungdomsliv har mange facetter - fra forsøg på fuld kontrol til gennemgribende magtesløshed.
BLÅØJET
Med en intens og eksplosiv koncertenergi kræver Blåøjet publikums opmærksomhed og hengivenhed. Ventilen for de komplicerede år mellem ungdom og voksenliv, hvor ubeslutsomhed og ensomhed er allestedsnærværende. Musikken udtrykker vigtigheden ved at være hæmningsløs gennem naiv, uformel og umiddelbar, dansksproget guitarpop.
TRINE LYNGVIG
Trine Lyngvig har skrevet sangene til sin debut hen over en periode, hvor hun gennemgik en skilsmisse. Sangene fortæller om forsøget på at håndtere bruddet, sorgen, tabet.
Som sangskriver inspireres hun af de fem elementer jord, ild, vand, luft og æter i både fortælling og i de stærke visuelle billeder, som hun knytter til musikken. Dette giver lydbilledet et støjede og taktile udtryk.