RIGMOR_Bobby Mandrup_Pressefoto1.jpg
Fotograf: Bobby Mandrup

AFLYST Rigmor

Koncerten er aflyst.

Koncerten er grundet de gældende covid-19 restriktioner aflyst. Du kan læse mere her: https://radarlive.dk/blog/2022/january/radar-forbliver-nedlukket-resten-af-januar/

Albummet, der lander til februar, er en opfølger på gruppens debut-EP 'Rebel' fra 2020, der blandt andet fik flotte anmeldelser i Gaffa og Undertoner og blev udnævnt til en af årets bedste danske udgivelser. Rigmor har på det seneste gjort sig bemærket med bl.a. deres sang ’Vægtløs’, som var titelmelodi til Jonas Risvigs ungdomsserie ”Centrum 2”, samt deres stærke liveperformances, bl.a. i Live Beatet på P6 Beat. Senest har bandet udgivet singlerne “Hvad med dig selv”, “Det er lige meget” og “Plasticsolen” fra deres kommende debutalbum, som udgives i samarbejde med Mermaid Records. Singlerne har alle fået heftig radio spin på P6 Beat.

En idé om at sætte musik til tekster af Michael Strunge blev startskuddet til bandet Rigmors vision om at give ordene vinger. Inspirationen fra Strunge giver en tyngde og melankoli i bandets egne tekster, der emmer af ærlighed og inderlighed. En drøm om at kunne figurere som talerør for deres egen generation tilføjer en dybde og samfundskritisk vinkel til Rigmors lydunivers.

Bandet befinder sig i et spændingsfelt mellem det blide og det støjende. Musikken har adopteret Strunges maniodepressive sind, og deres insisterende og nærværende sceneoptræden rører ved deres publikum. Den unge århusianske gruppe har spillet sammen siden marts 2018 og består af Sarah Wichmann, Oliver Stewart, Victor Sousa og Lasse Lykke.

Back