Little_North_-_facebook_event_cover.jpg

Little North

Med en fængslende filmisk lyd og en varm, intens tilstedeværelse, inviteres publikum fra første anslag ind i trioen Little Norths musikalske dybder.

Lyden af Little North er langt større end den klassiske klavertrio-konstellation lægger op til. I en smeltedigel af moderne minimalisme og nordisk jazz tradition og med en intensitet der trækker tråde til New York’s jazzscene, tilføjer Little North det næste spændende kapitel i historien om skandinavisk jazz.

Trioen fik deres store gennembrud i 2021 med deres tredje album ‘Finding Seagulls’ der blev varmt modtaget af anmeldere i ind- og udland og blev 'Ugens Album' på P8 Jazz. Albummet gav desuden den talentfulde trio international airplay på blandt andet UK Radio Jazz FM og Berlin Radio Flux FM.

Successen fra 2021 blev hurtigt fuldt op i 2022 med det nye album “Familiar Places”. Her udvider Little North deres allerede veldefinerede lyd. Guitarens varme energi og det rå, expressive udtryk fra trompeten tilføjer nye musikalske dybder imens trioens stærke lyd løber som en rød tråd igennem albummet.

På “Familiar Places” præsenterer Little North en bred vifte af emotionelle og soniske landskaber og fortsætter samtidig med at raffinere deres distinkte nordiske lyd.

“Familiar Places” har fået en varm modtagelse af anmeldere i ind- og udland, har to gange været på coveret af Spotify's State of Jazz, er blevet præsenteret på Fransk national radio, France Musique og blev som forgængeren udnævnt til 'Ugens Album' på P8 Jazz.

Så kom ned og oplev denne fremadstormende talentfulde trio på Radar 16. juli under årets Aarhus Jazz Festival.

Little North:
Benjamin Nørholm Jacobsen - piano
Martin Brunbjerg Rasmussen - bass
Lasse Jacobsen - drums

Back