shivas_ny.png

The Shivas (us)

The Shivas shows are bombastic, explosive and thoroughly communal live rock and roll experiences where barriers between the performers and their audience seem to dissolve into the sweat and sound. The stage—or the basement, or the living room—that’s The Shivas’ true element. It’s their raison d’etre. It’s their religion. And they have over 1,000 performances spread over 25 countries in 15 years to show for it.

In those 15 years, the band from Portland have released 7 full-length albums, 4 EP’s, more than 10 singles and grown tight-knit as a group. Guitarist/singer Jared Molyneux, bassist Eric Shanafelt and drummer/singer Kristin Leonard have all been with the band since its earliest days; guitarist Jeff City, another high school friend, joined in 2017. Together they’ve learned to thread a seemingly impossible needle: They’ve honed and tightened their performances without sacrificing the element of surprise that makes each show special. Come and see for yourself Saturday June 4th at Radar.

Presented in cooperation with Det Knuste Øre.

_______________________________________________

Support: Gäy

gay.jpg

Gäy er ofte blevet beskrevet som en gruppe fra fortiden, der spiller musik fra fremtiden, hvilket i sig selv er en selvmodsigelse. Og det er netop, hvad Gäy er; en selvmodsigelse - modstridende kræfter, der koeksisterer i samme båd på et stormfuldt hav, zig-zaggende mod den tordnende horisont ved den illusoriske tids ende, hvor den regerende Gud ifølge myten er Rock’n'Roll, og vinen vælter ned som regn fra den 7. himmel for at drukne de urene i Dionysisk ekstase. Derfor er det meningsløst at putte Gäy i en kasse, men hvis Gäy puttes i en kasse absolut må, så er rumskibet højst sandsynligt den eneste kasse, der passer størrelsen; et psykedelisk doo-wop rumskib, der flyver afsted mod fjerne galakser på punk-benzin, som engang imellem besøger jorden og svæver over ensomme marker for at beame en ko op, for derefter endnu engang at stige til himlen og skrige ‘hallelujah’ i en tilstand af permanent orgasmisk klimaks.

Oplevet live, kan Gäy kun beskrives som et rock'n'roll-band fra 50'erne, der spiller en koncert i hyperrummet som følge af en dimensionsfejl (forårsaget af intenst brug af sindudvidende remedier og den teknologiske singularitet) der river et hul i virkelighedens slør. Gäys bagkatalog indeholder et par mindre radio-hits som Blue Blue Heart (2014) og den nyligt udgivne single 'The Party That Never Ends' (2021) fra deres seneste debutalbum 'Monster Cocks’, og er måske det mest populære ukendte danske band. De er blevet hyldet af NME, The Vice, Hero Magazine og flere andre internationale medier.

Back