oppenheimer.jpg

Oppenheimer Festival 2022

Oplev SZIM, Downtown July, Nøx, Iris Loom og WIDE til årets Oppenheimer Festival.

Efter 3 års pause vender Oppenheimer Festival tilbage til Radar.

Festivalen byder på en aften fyldt med musik fra de bedste upcoming artister på den danske scene.

Spred ordet, tag dine venner med og få en medrivende aften i selskab med Oppenheimer!

Tidsplan:
19:00 - Døre åbner
20:00 - WIDE
21:00 - Iris Loom
22:00 - Nøx
23:00 - Downtown July
00:00 - Szim

Om Oppenheimer Festival
Blandt hundredevis af ansøgere udvælges der til hver festival 5-6 bands som skal spille på endagsfestivalen.

Et udvalg af musikbranchens bedste folk lytter ansøgningerne igennem og udpeger hvilke bands, der bliver tilbudt en showcase på festivalen. Samtidig får artisterne mulighed for at møde og netværke med et stærkt hold af folk fra den allerede etablerede musikbranche.

DOWNTOWN JULY

I skabelsen af Downtown Julys eksplosive, dansksprogede musik, praktiserer de lyst til leg og et opgør med faste genrer. De trækker og stoler på deres musiske opdragelse, når de hiver elementer fra rock, punk, reggae, soul og worldmusic ind i deres eget bud på postrock og alternativ indiepop, og fremfører den live med fokus på synergi og tillid i band konstellationen. De hårdtslående grooves og dybe klangflader flyder uløseligt sammen med teksterne som rammer en bred repræsentation af, hvordan en eksistens har mange facetter - fra forsøgt fuld kontrol til gennemgribende magtesløshed.

Downtown July opslag.png

IRIS LOOM

Iris Loom undersøger grænserne mellem mennesket i kroppen og en anden tilværelse fri af ego. Bandet inviterer til både kropslige og sindslige bevægelser gennem den sårbare urkraft i forsangerens dunkle røst og deres emotionelle kompositioner. Livet er et langt breakup med eksistensen, så Iris Loom har sat sig for at tøjle angsten for døden og forblive forelsket i livets forgængelighed.

Iris Loom opslag.png

NØX

Nøx skriver dansksproget rap om skæve følelser, drømme og syretrips. Hun leverer nyrehug og slangebid med et rapteknisk og sprogligt overskud, som de fleste danske rappere kun kan matche i deres våde drømme. Musikken er dragende, og sjældent har dødsangst og slum-romancer været omgærdet af så meget coolness, som når NØX spiller op til kinddans og moshpit.

NØX opslag.png

SZIM

Ida Klingenberg Friis bag kunstnernavnet Szim startede for alvor sin musikalske rejse i projektet Urban Girls, hvor hun mødte Lucy Love. Kort tid efter mødet med Lucy Love, og hendes musikalske partner Yo Akim, udkom Szim’s debut-single ’Pokus’. Szim fulgte hurtigt op med nummeret ’Dårlig Til At Svare’, der røg direkte fra Bobler på P3 listen ind på en 2. plads og lå på listen i 5 uger. Szim indhyller lytteren i klubbet poprap, ærlige tekster, følsom housebeat og musikalsk overskud.

Szim opslag.png

WIDE

WIDE sætter lyd på livet i start 20'erne gennem en kombination af hårdtslående beats og catchy melodier, der er umulige at stå stille til. Med inspiration fra stærke kvindelige artister som NAO, Doja Cat og Mø, og væbnet med sin kraftfulde og sanselige vokal drager WIDE dig ind i sit elektro-poppede univers der sætter bobler i sjælen, når hun fortolker verden omkring sig med både powerfulde og silkebløde toner.

WIDE opslag.png
Back