Vilde+Cisser.png

Vilde Tuv (NO) + Cisser Mæhl

Vilde Tuv

Vilde Tuv har etableret sig som en af de mest interessante kunstnere og producere fra Bergen og vil glæder os til at præsentere denne unikke kunstner på Radar.

Med musik rent fra hjertet, og med klare melankolske undertoner og ærlige produktioner træffer hun akkurat der hun skal.

Hendes album 'Melting Songs' vandt i 2021 årets Spellemann (Norsk Grammy) i kategorien Elektronika samt fantastiske anmeldelser hos bl.a. Information, der beskrev det ambiente blokfløjte- og elektronikaalbum som "det perfekte soundtrack til at sidde i byen og drømme sig nostalgisk tilbage mod både naturens og barndommens oprindelige, fantasifulde landskaber".

Denne aften på Radar optræder hun med sit ‘enkvindeband’, der ligesom på hendes albums er kendt for at tryllebinde stadig større forsamlinger.

En anmelder fra Universitas skrev følgende om hendes forårs optræden på By:larm foran en stopfuld Jakob kirke:

"Med stålkontroll evner hun å trollbinde et helt kirkerom med blant annet det neglisjerte instrumentet blokkfløyten. Samtidsmusikeren finner gull i krysningspunktene hun utforsker. Det er intenst, rørende og forløsende."

Cisser Mæhl

Cisser Mæhl er en dansk komponist, sanger og multi-instrumentalist, som til dagligt bor og arbejder i Oslo. Hun arbejder eksperimenterende med musikproduktion i tværkunstneriske samarbejder, og den 3. marts udkom hendes debutalbum "Innemuseum" på det berlinske pladeselskab Sonic Pieces. Cisser Mæhl er uddannet filmkomponist fra Syddansk Musikkonservatorium og har lavet musik til film, computerspil, scenekunst og har et samarbejde med den danske forfatter Ida Marie Hede.

Denne aften optræder Cisser Mæhl solo og spiller musik fra sin debutudgivelse 'Innemusem'. Det er utvivlsomt en meget personlig udgivelse som mest af alt lyder som en forlængelse af kunstneren selv. Cisser synger på dansk med sin glasklare stemme, alt imens rytmer og bløde violiner skaber en form for lys, minimalistisk kammermusik med hints fra følsom popmusik. Sangene lyder som vægtløse kompositioner og de taler til publikums sanser og eftertænksomhed.

Denne koncertaften er støttet af PULS - Nordisk Kulturfond.

NKF_Puls-logo_lockup_BLACK.png
Back