Clapper_credit_Søren_Lynggaard_Andersen.jpeg

Clapper feat Blacc El + Christian Vuust

Clapper blander lyden af gospelmusik fra den amerikanske vestkyst med moderne fusionsjazz. Et splinternyt skud på stammen af unikke Aarhusianske bands med iver for fornyelse indenfor jazzgenren. De fire musikere er ikke nye på scenen. Flere af musikerne har spillet sammen i mange år, bl.a. i bandet Abekejser. Musikerne er desuden kendt i grupper som Hvalfugl, Karmen Rõivassepp Quartet, Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet, m.fl.

”Jazz isn’t dead, it just smells funny”, sådan sagde Frank Zappa i 1973. En tid hvor jazzen søgte blandinger med andre genrer i håb om at videreudvikle sig. Her, næsten 50 år senere, er jazzscenen mere divers end nogensinde før. Jazzen lugter i dag af alt fra rock, hip-hop, folkemusik, techno, pop, og en blanding af det hele. Er det overhovedet jazz længere. For de fire gode kammerater i Clapper betyder det ikke så meget hvad man kalder det. Det eneste, der betyder noget er, at det lyder fedt!

”For os er det ikke vigtigt at leve op til noget genre ideal”, siger guitarist Jeppe Lavsen.

”Vi mødes og leger og improviserer over nogle musikalske idéer vi synes lyder fedt. Vi har spillet sammen i så mange år, at vi lynhurtigt finder ind i et fælles univers når vi spiller. Og så handler det bare om at sortere og vælge de fedeste idéer ud”.

Clapper er:
Frederik Emil Bülow: Trommer
Adrian Christensen: Bas
Jeppe Lavsen: Guitar
Malthe Jepsen: Piano & Rhodes
Christian Vuust: Saxofon
Blacc El : Words and flow

Supp: Trident

Trident er en Aarhus-baseret kvintet, der spiller egne kompositioner på et bredt genrespektrum af hip hop, jazz og neo-soul. Inspirationen kommer fra fusionsmusikere som bl.a. Yussef Dayes og Christian Scott, og bandet blev støbt i den aarhusianske smeltedigel af ny instrumental musik.
Tilgangen til musikken er legende og improvisatorisk, og kompositionerne er skabt i fællesskab gennem nysgerrige jam-sessions samt af enkelte musikere fra bandet.

Back