Ipek.jpg

Ipek Yolu

Ipek Yolu er det tyrkiske navn for Silkevejen, som forbandt Østen og Vesten, og for et lille års tid siden fik Silkevejen nye krydderier og ingredienser i form af nye prominente medlemmer. Frederik Emil Bülow er kendt fra Jazzmiljøet i Århus, og vandt allerede i 2014 en Danish Music Award med sit band Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet. Malthe Jepsen vandt i 2021 Århus Jazz Talent prisen.

Dermed består Ipek Yolu i skrivende stund af Orhan Özgur (Saz), Olaf Brinch (Bas), Frederik Emil Bülow (Drums) og Malthe Jepsen (Keys). Disse musikere har spillet i så forskellige bands som Hudna, Sorten Muld, Junglelyd, Abekejser, Clapper Music og AddisAbabaBand, og det kan høres! Musikken indeholder noget til både krop og hjerne, og sætter med garanti gang i dansegulvet, når tromme og bas grooves blandes med catchy Saz melodier og brændende synthesizer soloer.

Bandet tilpasser nu det velafprøvede bagkatalog til en ny kontekst af afro, jazz, hiphop og psykedelisk musik fra Anatolien. Lyden er mere funky og svingende end nogensinde før, hvilket gør denne live oplevelse til noget helt usædvanligt, som du absolut ikke må gå glip af!

Bandet fandt først sammen omkring en jamsession, som stod på i hele tre timer. Det tog ikke dem længe om at opdage, at de var på sporet af noget særligt.

Ipek Yolu har gennem sin levetid gjort sig bemærket på den danske musikscene med koncerter på spillesteder og festivaler i Danmark og udlandet. Her kan nævnes SPOT Festival, Alice Cph, Atlas & Radar i Aarhus, Altonale i Hamborg, Foire du Valais festival i Schweiz, og ikke mindst en ekstremt vellykket koncert på Roskilde Festival med top anmeldelser. Bandet blev i 2020 nomineret til årets roots live navn ved Danish Music Awards Roots. Rolling Stone Magazine gav desuden bandets debutalbum 4 ud af 5 stjerner.

Back