Presse_2023_Elevatorfører_fotograf_Christian_Salling.jpg (1)

Elevatorfører + supp: Slagger Lund

Elevatorfører er blevet voksne! Det psykedeliske musikkollektiv barsler med en ny plade, hvor det eksistentielle barometer svinger helt ud og livet spores fra fødsel til død. ’Før lyset forsvinder’ hedder pladen og bandet tager på tour i 2023 for at præsentere publikum for den nye musik.

Elevatorfører balancerer den psykedeliske rock mellem en vild og løssluppen energi, syng-med tekster og catchy melodier. Musikken lever sit eget boblende liv i Elevatorfører og den synges på dansk. Udspændt mellem messende hymner og desperate opråb inviteres publikum ind i et særegent, atmosfærisk og syret univers, hvor der er plads til både at grine og blive rørt.

Bandet er kendt for deres vilde live-shows, levende spilleglæde og afvæbnende kontakt til publikum. De fastholder en lyst til at eksperimentere uden for de konventionelle rammer, der ellers præger store dele af rockmusikken.

’Før lyset forsvinder’ er Elevatorførers til dato mest ambitiøse og helstøbte album og det bliver et brag at opleve dem fyre det af live!

I 2023 spiller Elevatorfører på en række spillesteder og festivaler landet over som del af deres album-tour, og 10. juni kan du opleve dem her på Radar.

Slagger Lund

Slagger Lund skaber dansksprogede sange med poesi og kant. 'Moderne lejrbålssange deluxe', kalder han det. Sange om tab, sange om kærlighed, sange om det der står mellem linjerne. Slagger Lund er lige nu pladeaktuel med albummet "Maniak", der er ude på vinyl og streamingtjenester, og som får airplay på diverse radiostationer.
'Jeg føler det er verdens bedste sang i dag'
-Goodluck Casper Bach Hegstrup i P6 Beat, om Slagger Lund-singlen "Fremad i mit øje".
Back