thumbnail_Firsh_Fluch_PressFotos_sep224498 1 119.jpeg

First Flush

First Flush udgav debutpladen Min Erindring tilbage i 2015 og har siden cementeret sig som et af de mest roste indiebands på den danske musikscene. Bandet laver genrebrydende og grænsesøgende pop/rock og har bl.a. været nomineret ved musikkritikerprisen Steppeulven for Årets Tekstforfatter. Deres albums er blevet kaldt ”et af årets mest originale danske udgivelser” af Politiken, ”en af de bedste danske udgivelser i nyere tid” af Undertoner, mens Soundvenue beskrev det seneste som ”både balstyrisk og balsamerende” og fortsatte med at beskrive First Flush som en blanding af punk-avantgardisterne Marching Church og vestegnsrapperen Sivas.

Senest har First Flush udsendt det anmelderroste album Fjorden, der blev rå-spillet på P6 BEAT og fremhævet som et af årets fineste danske albums i både Politiken og Soundvenue.

Foruden deres danske fans har First Flush, efter Alexander Weile og Jonathan West Carstensens ophold i Japan, også japanske fans. Carstensen og Weile var begge en del af flere sæsoner af det kendte japanske TV-show Why Did You Go To Japan? med 20 millioner seere.

Back