Crypta (BR) [SUPPORT: Plaguemace, SPECIAL GUESTS: Nakkeknaekker]
Crypta formår at blande ren kærlighed til klassisk dødsmetal med en moderne lyd. Bandet minder om dødsmetallens storhedstid i senfirserne, men på en måde, der ikke kun er nostalgisk.
Det brasilianske dødsmetalband Crypta gæster Radar den 1. april. De blev dannet i 2019 af Luana Dametto og Fernanda Lira, der teamede op med Tainá Bergamaschi og Jéssica di Falchi på guitar.
I 2023 udgav de deres andet album Shades of Sorrow, der har modtaget stor ros, blandt andet fra det anerkendte musikmedie Metal Injection, der skriver:
"Crypta formår at blande ren kærlighed til klassisk dødsmetal med en moderne lyd. Bandet minder om dødsmetallens storhedstid i senfirserne, men på en måde, der ikke kun er nostalgisk. Derimod er det en klar anerkendelse af genrens rødder, men med et nyskabende take. Crypta er et af de mest interessante og hårdtarbejdende bands på metalscenen og albummet Shades of Sorrow vil cementere deres position yderligere. […] Det er svært at forstå, at det kun er bandets anden udgivelse, fordi produktionen er så solid og sangskrivningen er fremragende."
Debutalbummet Echoes of the Soul blev udgivet i 2021 og deres første albumtour tog dem gennem Latinamerika og Europa, hvor de også spillede på kæmpefestivaler som Wacken Open Air, Rock in Rio, Primavera Sounds og Rock al Parque.
Nu bringer de international dødsmetal til Aarhus. Forvent en hæsblæsende aften med fantastisk energi, og store stjerner på scenen.
SUPPORT: Plaguemace (DK)
Den horsensianske dødsmaskine Plaguemace er blæst frem på den danske metalscene. Siden livedebuten i 2021 har de spillet mere end 60 koncerter i ind- og udland – blandt andet som support for Baest og Lifesick. Kvintetten spiller trashy death’n’roll, og tankerne falder på bands som Grave, High on Fire, Entomed eller Orbituary, krydret med bombastiske melodier, brutale breakdowns og smittende grooves.
Live leverer de smittende energi, sønderrivende riffs og headbangende vanvid, og hvis ikke du kommer for at se Crypta den 1. april, så kom for at opleve det næste store metalband, som Danmark har at byde på.
SPECIAL GUESTS: Nakkeknaekker (DK)
Ungdommens oprør er kommet for at dreje halsen om på jer! Nakkeknaekker ligger ingen fingre imellem med deres moderne svar på den nordiske dødsmetal – og deres hævntogt ender først på toppen.
Nakkeknaekker er fem unge drenge fra Danmark, som har besluttet sig for at spille knusende dødsmetal, og deres kærlighed for genren skinner igennem alt, hvad de laver.
Gutterne er mellem 16-20 år, men trods deres unge alder, så vil deres spilletekniske kunnen, erfaring på scenen og sangskrivning få dig til at stå tilbage med åben mund og undre dig over, hvordan de alligevel kan lyde som et band, der har været på vejen i 10 år.
Musikken har sine rødder i old-school dødsmetal som Entombed og Morbid Angel, men Nakkeknaekker er ikke bange for også at inkorporere moderne elementer. De hæsblæsende guitarer, aggressive og en tordnende bas omslutter bandets morbide tekster.
Nakkeknaekker debuterede i januar 2022, og inden året var omme havde de spillet 20+ shows, blandt andet på SPOT Metal, og havde været med dødssuccesen Baest på tour i hele landet.
Vi glæder os til at se dig <3