øyunn presse_bred.jpg

Øyunn [SUPPORT: Mathis Emil]

Elektroniske arpeggios, organiske grooves og en ekspressiv vokal med personlige tekster om relationer, hierarkier, håb og uro.

Trommeslager og vokalist/rapper Øyunn blander alternativ pop/hip hop/indie i et særegent univers med karakteristiske og catchy melodier. Hun rapper og synger hudløst ærligt over hårdtslående og melodiske trommer sammen med sit band, der består af bas, synth, kor og liveprocessering. De har deres helt egen lyd, og sammen spiller de både sårbart og energisk med en masse overskud.

I november 2023 udgav hun konceptalbummet Aspects på Midnight Confessions. Det er indspillet live på Munchmuseet i Oslo, og var oprindelig et multikunstnerisk værk med filmvisning, performance og koncert. GAFFA gav albummet fem stjerner, kaldte det en kraftpræstation og sammenlignede det med, ”…et tidligt Björk-værk, der både er melodisk og aggressivt kaotisk på samme tid.”

Line-up:

Øyunn: trommer og vokal

Jens Mikkel Madsen: bas og backingvokal

Kasper Staub: synths og backingvokal

Oliver Cebrero Løberg: Lyd og processering

SUPPORT: Mathis Emil

Træd ind i Mathis Emils univers, hvor det jordnære møder himmelske aspirationer. En rejse, der balancerer mellem skrøbelighed og styrke, formet af Mathis' personlige fortællinger og rå guitarspil. Hans musik prøver både at udfordre lytteren, men bestemt også ham selv, med tekster skabt med en nødvendig distance, der inviterer til dyb fordybelse og refleksion.

Bandet består af:

Mathis Emil – Guitar og Vokal
Birk S. Breinholdt – Bas
Vokal Ludvig Elling - Trommer

Back