TAL PRESS.png

TAL // Workshop

Tilmeld dig vores gratis workshop

Du får en masse viden og gode redskaber, som du kan bruge i dit virke i musikbranchen fremadrettet. Ideelt til dig, der ved at musikbranchen kan være benhård, og ønsker at gøre noget aktivt for at hjælpe dig selv til bedre trivsel.

Hvad er TAL? 

TAL har til formål at undersøge og vende den udbredte mistrivsel i musikbranchen, især ved at give værktøjer til at overskueliggøre udfordrende processer hos det aktuelle vækstlag.

I undersøgelsen "When Music Speaks" udgivet af Musiklivets Fællesskab i 2023 konkluderes det, at: “det kun (er) lidt over fire ud af 10 yngre musikere, der trives.” Vi ved også at processen og kampen med at gå fra vækstlag til etableret musiker kommer med et utal af udfordringer, som er mentalt hårde for mange.

Derfor er vi ekstremt stolte af at facilitere og eksekvere det kærkomne, sympatiske og nødvendige projekt TAL, der helt kort står for Trivsel, Arbejdsmiljø og Levende kultur.

Sammen med projektleder Viggo Hejgaard, der er ansat af Radar til at have det forkromede overblik over alle TAL-initiativer i 2025, går vi all in på at undersøge og bekæmpe den udbredte mistrivsel, der desværre eksisterer i musikbranchen.

Trivsel og mental sundhed går hånd i hånd med den tilgang vi har til musiklivet på Radar. Vi gør meget ud af, at alle føler sig sete, velkomne og anerkendte i deres arbejde. Det gælder også de artister og kulturaktører vi har på besøg – uanset om de er fulde af erfaring eller helt nye i gamet.

Vi tror på, at viden og dialog er vejen frem mod en mere trivselsorienteret og bæredygtig musikbranche, og derfor har vi valgt at investere engagement, tid og kræfter i TAL.

Projektet afvikles i samarbejde med ROSA, Tapetown, DMF, Region Midt, Mental Voice og Aarhus Kommune.

LÆS MERE og TILMELD DIG her.

Back