Aarhus Drag.png

Aarhus Drag Extravaganza Vol. 3

Efter to fabelagtige shows på Radar, kommer Aarhus Drag Extravaganza tilbage på Radar i 2025!

Hvis du har været med de to foregående gange, Aarhus Drag Extravaganza er blevet afholdt på Radar, så ved du, at du ikke vil gå glip af en omgang mere.

Og hvis du ikke har været med før, så kan man måske sige, at tredje gang er lykkens gang? For hvis du aldrig har oplevet et vaskeægte dragshow i virkeligheden, så er det måske på tide?

Og hvad er bedre end noget at se frem til, når vi befinder os i mørke februar? Til Drag Extravaganza er der nemlig aldrig mørkt. Derimod er der strudsefjer ad libitum, humor, tårnhøje stiletter og sky-højt hår, når nogle af Danmarks mest fantastiske drags indtager scenen.

Det er fest og fællesskab ad libitum!

Dine værter på aftenen er Annie Rection (fra P3ʼs Dragcentralen) og Lathisya Adore (fra DR1ʼs Far Med Fjerboa). Med glimmer og jokes vil de styre slagets gang til et show, hvor alt uden tvivl kan ske – og sansynligvis også vil ske.

Udover de fantastiske værter kan du opleve* Sascha Holiday (fra P3's Dragcentralen), Miss Harry Koochie, Zaddy Salem og Candika Du Jour!

Vær opmærksom på at sikre din billet i god tid, da der ofte meldes udsolgt inden arrangementet afholdes. Aftenen er tiltænkt et modent publikum, og man skal være fyldt 15 for at være med. Det hele foregår på dansk og eventet er for et stående publikum.

Vi glæder os til at se dig på Radar! <3

 

*Line-up kan ændres uden varsel.

Back