GORGEOUS_PRESSE1.jpg

GORGEOUS

Fantastiske Gorgeous udgiver deres længeventede debut, og giver koncert på Radar i starten af 2025.

Med en nærmest country-klingende melodi på et betagende, vuggende pop-beat introducerede Gorgeous sig i foråret 2022 med sangen ’Divine’. ”Vidunderlig. Guddommelig. Og det giver mening,” skrev Politiken, mens Soundvenue fremhævede Gorgeous på deres eftertragtede Breakin’ Sound-liste for 2023. Både P3 og P6 BEAT sendte dem i rotation.

Siden debuten fulgte et år med flere udgivelser mens Gorgeous live-debuterede foran et propfyldt Lille VEGA i København, tog på tour med Goss og Phlake og ramte plakaten på Roskilde Festival, hvorefter bandet tog en pause for at fokusere på at lave ny musik og færdiggøre debutalbummet, ’EXP’.

Nu udkommer det længe ventede album fredag d. 27 september og bandet er derfor klar med en række koncerter i foråret, 2025. Experience. Expression. Experiment. Bogstaverne ’EXP’ har fulgt den københavnske gruppe i deres musikalske rejse og koncerterne til foråret bliver ingen undtagelse. For sikkert er det, at koncerterne med det anmelderroste og særegne band bliver en EXPerience. EXPression. EXPeriment og meget mere.

Vi glæder os til at se dig <3

Back