Fallulah_PR_Hori_TBCN.jpg

Fallulah plays "The Black Cat Neighbourhood"

Enestående Fallulah fejrer flot jubilæum for succesdebut på Radar.

Mange husker nok da Fallulah brød igennem lydmuren med sin helt særegne og vilde balkan-pop som sendte chokbølger til vores ører på radiofladerne og fik os til at synge og danse med på de skæve taktarter. 

Hendes brag af en debut The Black Cat Neighbourhood fylder 15 år i 2025, og det skal fejres på storslået vis! 

Fallulah inviterer Radars publikum med ind i sin tidsmaskine, hvor der sættes kurs mod 2010. Her oplever vi Fallulah og hendes fantastiske band spille debutalbummet i fuld længde.

Glæd jer til en aften fuld af hits, nostalgi, håndklap, dans og Fallulah's banebrydende signaturlyd. Det bliver en fejring af fantastisk musik og en fantastisk musikers flotte karriere. 

Soundvenue udråbte albummet som et af de 20 vigtigste danske album I 2010’erne, og skrev blandt andet:   

“The Black Cat Neighbourhood’s fandenivoldske pop kombineret med balkanelementer fra Maria Apetris østeuropæiske ophav resulterede i en helt unik lyd, der ikke fandtes i andre hjørner af dansk pop. Fallulah dukkede tilsyneladende op ud af det blå, og debutalbummet var da også på mange måder hendes eget meget vellykkede gør-det-selv-projekt. Apetris fremgangsmåde har uden tvivl inspireret et hav af unge musikere i begyndelsen af årtiet”

The Black Cat Neighbourhood har solgt dobbelt platin, og vandt både P3 prisen, to DMA’ere og en GAFFA-Pris. Første singlen blev P3’s uundgåelige. Fallulah turnerede dengang med albummet i USA, England, Sverige, Norge, Frankrig, Spanien, Tyskland og Rusland. Hun var desuden den første dansker, der spillede en live-session på svensk P3, og har opvarmet for Ed sheeran.

Vi glæder os til at se dig <3

Back