digt

Litterære Ekstranumre: fernisering

Fernisering og mini-koncert

I et samarbejde mellem forlaget 365TEKSTER og Radar afsløres denne eftermiddag en tekst skrevet af forfatteren Mads Eslund. Teksten er blevet til på baggrund af en koncert med bandet Cancer på Radar den 9. november 2017. Efterfølgende har grafikeren Maria Molbech bearbejdet teksten rent grafisk og skrevet digtet direkte på væggene i Radars publikumsentre.

På Radar er vi utrolig glade for den faste installation vi har fået, og som udspringer af en forfatters og grafikers møde med musikken.

Derfor inviterer Radar og 365TEKSTER til fernisering, hvor værket afsløres. Desuden byder vi på et glas dejlige bobler og bandet Upopulær mekanik kigger forbi og giver en mini-koncert.

Alt sammen foregår i Radars entre fra kl. 13.30-14.30.

Senere samme dag er der release koncert med MIRA på Radar, og hele dagen er der julemarked på Godsbanen.

UPOPULÆR MEKANIK

Bandet har i 2017 udgivet deres debutalbum PALAVER. Albummet er lavet i tæt samarbejde med producer Mads Wæhrens fra ITVIVL, som også spiller med på alle sange. Desuden indeholder albummet gæstemusikere fra Dad Rocks!, Ghost Flute & Dice, Kvindebandet, The DEFECTORS, Josa Barck, I Am Bones og af Jacob Faurholt.

Ved ferniseringen giver Upopulær Mekanik en intim akustisk mini-koncert.

Lyt til Upopulær Mekanik: https://upopulaermekanik.bandcamp.com/album/palaver

Back