Music Cities Network @ Reeperbahn 2017

af Martin Aagaard Jensen 5. oktober 2017

I forrige uge var der igen Reeperbahn festival i Hamborg. Radar var inviteret til at være del af Music Cities Network paneldebat i forbindelse med offentliggørelsen af musiknetværkets nyeste rapport omkring publikumsudvikling.

Music Cities Network der består af Hamburg, Groningen, Sydney og Aarhus har til formål at styrke forbindelsen mellem byerne og være platform for vidensdeling og udveksling af erfaringer mellem byernes aktører. Udvekslingen er et middel mod at skabe og sikre en bæredygtig og stærk spillesteds- og festivalkultur i de pågældende lande baseret på kvalificerede undersøgelser og dialogbaserede paneldebatter om best practices.

Rapporten byder på indsigter og anbefalinger på baggrund af spørgeskemaer udsendt til 17 spillesteder og festivaler, der trods åbenlyse forskelle som statsstøttede og ikke-statsstøttede økonomiske forhold, viser en lang række fælles udfordringer for spillesteders kommunikation og publikumsudvikling. Altså, hvordan når vi som spillesteder vores publikum? Hvordan kommunikere vi med dem? Og hvad er iøvrigt spillestedernes rolle i samfundet? Påvirker det måden vi kommunikere og udvikler os på?

Sikke et band! Men hvor er publikum??

Som spillested undres vi selvfølgelig over, hvorfor publikum bliver væk når bands står på scenen og spiller som det gjaldt livet. En problematik paneldeltagerne Andy Smith fra spillestedet Molotow i Hamborg og Merlijn Poolman fra Groningen i Holland udmærket kender til.

At nå sit publikum er ikke kun et spørgsmål om økonomiske ressourcer, øgede markedsføringsbudgetter, facebook annoncer og at tilplastre byen i plakater, men at aktivere miljøer gennem eksterne partnerskaber, klubaftener, koncertforeninger, minifestivaler og åbne dørene for stærke kuratorer der ser åbninger, mangler og nye musikalske retninger i byernes kulturtilbud.

Med åbenhed og inddragelse af eksterne samarbejdspartnere løftes blomstrende aktørers indsigt og erfaring med kuratering, koncertproduktion og promotion. Aktivering af aktørernes netværk hjælper spillestederne med at nå ud i nye publikumsgrupper, hvilket panelet er enige om, anses som vigtigt for at sikre den løbende nødvendige udvikling for spillestedernes overlevelse.

The Kids Are Alright

En måde at forny sit publikum er at åbne spillestedet som arena for læring og musikformidling. Radar arbejder løbende med koncerter for børn, undervisningsforløb med unge, og koncertafvikling af gymnasieelever, og ser hvordan interessen og oplevelsen for de unge forstærkes når de kommer ud af deres faste institutionelle rammer.

Spillestederne skal som sådan ikke har agere musikskole, men bidrage til at forstærke oplevelsen af at spille og lære om musik. Metoden er igen at åbne dørene og gå i dialog med institutioner, være opsøgende og tage ved lære af andres idéer eller indgå et samarbejde på kryds af spillestederne for at skabe et økonomisk bæredygtigt format til glæde for alle.

Panelet diskutere fødekæden; at føre publikum fra deres første spæde skridt, gennem puberteten, de dannende tyvere og ud i den købestærke fremtid med egne børn der, ligesom deres forældre gjorde, oplever musik levende live kl 8 mandag morgen på et spillested. Men de praktiske såvel som økonomiske udfordringer er enorme! Og er vi forpligtet til det som spillested spørger panelet sig selv? Intet klart svar, men vi agter at forsøge!

Men er der plads?

I takt med at velstanden og turismen boomer i de europæiske storbyer omdannes de til udstillingsvinduer for kommercielle interesser. Lave omkostninger og billig husleje i storbyens “rå” områder har historisk set givet gunstige kår for kulturel og kunstnerisk skabertrang, men med gentrificeringen forvandles områderne til lukrative placeringer for handel og beboelse der kvæler og knuser kulturelle kraftcentre.

Det fremmødte publikum i St. Pauli Museum adresserede gentrificeringen med stor bekymring, og snakken faldt på vigtigheden i at etablere talerør til politikere og embedsmænd med forhåbningen om, at spillestedernes kulturelle værdi ikke overses når entreprenøren ringer på døren. Branchefestivaler som Spot, Reeperbahn og Eurosonic opfordres til at øge fokus på problematikken og være med til at sætte en dagsorden for, at de steder der præsenterer musikken sikres bæredygtige vilkår og steady ground.

Desuden anbefales byerne at oprette musik kontorer, som eks. Promus i Aarhus, der arbejder fokuseret på at kortlægge byens aktører og påpeger musikkulturens økonomiske- og kulturelle værdi for politikere og beslutningstagere.

Und was dann??

Panelet bifalder et styrket samarbejde mellem spillesteder og festivaler på tværs af landegrænser baseret på kvalificerede undersøgelser, inddragende paneldebatter og workshops. For som debatten og undersøgelsen viser, står spillestederne overfor mange fælles udfordringer og forhåbningen er, at Music Cities Network bliver et samlingspunkt for vidensudveksling til at skabe optimale vilkår for at sikre at musikken når folket.