TURKIS: ”Radar har været vores sammenligningsgrundlag fra dag ét”

I vores føljeton om Radars fremtid har vi taget en snak med lederteamet på Turkis Baris Citirikkaya, der også står for booking og kuratering, og Thomas Beyer, der står for administration og koordinering af frivillige. De har begge en historik med Radar, der går langt tilbage. De er fremsynede, innovative og bidrager med et usentimentalt blik på udviklingen af det aarhusianske musikliv, men anerkender samtidig, at nutidens udvikling står på skuldrene af nogle initiativer, mennesker og institutioner, der har været med til at bane vejen.

Hvad er jeres personlige forhold til Radar?

Baris: Puh, der stikker du dybt. Det starter egentlig før Radar og går tilbage til Musikcafeen i Mejlgade. Det var min indgang til den etablerede musiksektor og miljøet i Aarhus. Det er tilbage i 2008, og jeg er en ung fyr, der har hægtet mig på nogle venner ude fra ghettoen, der laver store, tyrkiske diaspora-koncerter. Vi lavede dem på forskellige spillesteder i byen, og på et tidspunkt rammer vi Musikcaféen (efterfølgende Radar, red.), og jeg bliver derefter inviteret ind i en projektgruppe, og med den gruppe får vi lavet nogle rigtig fede koncerter, og det var faktisk på den tid, at jeg blev inspireret til at starte Det Turkise Telt. Så min berøringsflade med Musikcafeen, som nu er Radar, havde enormt stor og afgørende betydning for mig.

Hvad med dig Thomas?

Thomas: Jeg tror, at min første sådan ægte, effektfulde koncertoplevelse var på Radar. Det var med Ibrahim Electric. Og jeg kan huske, at jeg samlede på cd’er på det tidspunkt, og at det var ret vildt, at jeg kunne få lov til at købe deres musik til koncerten. Det var nok i 2014, og havde hørt dem på P8 Jazz. Da jeg skulle købe cd’er efter koncerten, sagde jeg til Niklas (Knudsen, red.), at jeg altså kun havde taget 100 kroner med, og han kunne virkelig mærke, at koncerten havde gjort indtryk, så han er sådan ”hey selvfølgelig”, og stikker mig tre cd’er til ens pris. Der gik det op for mig, at musik og kultur er noget, vi deler med hinanden. Jeg havde ikke bare en god musikalsk oplevelse, men også en personlig oplevelse med et andet menneske, der gjorde, at det blev helt særligt for mig. Næsten ti år senere bliver jeg spillestedsleder, og jeg føler, der er en direkte forbindelse mellem de to ting.

Hvis man skal tage den rejse, I har været på, fra Det Turkise Telt og videre til Turkis, hvad har Radar så betydet i den ligning?

Baris: Altså, Radar har jo været det spillested, vi har taget udgangspunkt i, og har sammenlignet os med. Helt ned på tal-niveau. Hvad tjener de? Hvordan ser årsværket ud? Osv.

Hvorfor?

Baris: Vi haft rigtig gode kontakter til professionel sparring og udveksling af ideer med Mia (tidligere leder på Radar, red.) og Martin (nuværende leder på Radar, red.), som også begge har siddet i Turkis’ bestyrelse. Så det har været nærliggende for os at kigge den vej, fordi vi synes, de gjorde det godt.

Kan I prøve at sætte nogle ord på, hvad det er, Radar har betydet i forhold til opdyrkning af musikmiljøet i Aarhus?

Thomas: Radar har været et sted, som er tilgængeligt. Et sted, som er åbent, og som er imødekommende. De har været generøse med at dele alt fra viden om kontrakter til håndtering af diverse udfordringer, og også med de eventuelle shortcomings, der har været. Det har virkelig været en trofast partner på vejen, og især gennem de sidste par år, hvor vi er gået fra at være en forening til at være et vaskeægte spillested.

Jeg holder jo stadig på, at Jesper (tidl. administrativ medarbejder på Radar, red.) skal have en plads opkaldt efter sig, for det engagement han har vist det kulturelle vækstlag i Aarhus. Og det er jo Jesper som person, der har gjort det, men han sidder stadig på et kontor som har tilladt og forstået vigtigheden af, at han har brugt den energi, han har til rådighed og sin uges timer på at hjælpe andre aktører med at lande godt og trygt fx i det økonomiske. Det viser også, hvad Radar er for et sted, og hvordan de har forvaltet deres viden og ansvar som regionalt spillested. Det er gode mennesker.

Baris: Jeg hører dig også spørge til det kunstneriske og det musikalske vækstlag. Og selvom der er nogle overlap mellem os, så er Radar og Turkis to vidt forskellige profiler. Men det er vigtigt at nævne, at noget af det, vi har brugt Radar meget til, er at få styr på alt det formelle. Kontakt med agenter, kontrakt-håndtering, det tekniske, skal man give hotel, hvad med backline-aftaler og så videre.

Så der har været god sparring i forhold til det?

Baris: Ja, hele den sparring bag musikken har været, og er stadig, meget familiær, synes jeg. Det resonerer meget med den måde, jeg har arbejdet med vores musik på. Vi har også rigtig, rigtig god kontakt med de andre spillesteder med begrænset kapacitet som HeadQuarters og Volume, men der har været noget, der har gjort, at Radar er den primære go-to. Der er så meget ophobet erfaring i den bygning.

Radar har mistet en betragtelig del af sit økonomiske grundlag, og må prioritere anderledes fremadrettet, og der bliver måske mindre plads til at hjælpe andre aktører og musikere videre. Hvilken konsekvens kan det få for det aarhusianske musikmiljø?

Baris: Det er svært at sige. Train får en sal, der også har plads til 300 gæster. Der er forskellige vækstlagsaktører. Der er også Volume. Men for os, der har brugt Radar på et professionelt sparringsniveau, så vil det helt sikkert mangle for os. Og ganske givet også for andre. Det er forskellige energier, der bliver arbejdet med på de forskellige steder. Og vi har lært efter to år med Turkis som spillested, at store spillesteder, de opererer på en anden måde. De outsourcer ofte deres vækstlagsarbejde. Andre kører en slags DIY-model, og/eller stiller deres hus til rådighed for andre. Radar kan komme til at mangle i ”midten” af fødekæden, som det kompetente og professionelle hus, der yder professionel hjælp til aktører og musikere.

Ja, vi har heldigvis en del aktører i Aarhus. Hvad er den profilmæssige forskel på Radar og Turkis?

Baris: På Turkis har vi helt sikkert et større fokus på Roots & Hybrid-genren. Vi har det samme fokus på fødekæden og arbejder på samme måde med de helt nye og de mere garvede artister, men jeg tror også, at vi på Turkis har et andet fokus på de lokale aktører.

Hvordan?

Thomas: Jeg tror, der er et slægtskab med den måde, vi selv er kommet til verden på, hvor vi også laver mange andre ting end bare koncerter, hvor jeg tror, at Radar har en større kompetence i forhold til at dække et bredere spænd rent musikalsk.

Baris: Jeg tror, at fordi Radar har den erfaring de har, så ligger det næsten latent i arbejdet, at der bliver fokuseret på talentudvikling. Det har været en forpligtelse fra dag ét, og stedet er udsprunget af den public service-forpligtigelse over for kommune og stat. Og på den måde er Radar blevet specialister på det felt. At opfylde specifikke krav til eksempelvis vækstlagsarbejde og samarbejde og være det, som de kommercielle steder ikke opfylder på samme måde. Det har altid været hovedopgaven og hovedformålet med stedet. Hvor det måske på Train eller Voxhall ikke har været hovedopgaven, men et add-on.

Det er vigtigt at nævne, at alle spillesteder, der arbejder med en rammeaftale på en eller anden måde opfylder de krav, de skal. Der er bare flere måder at gøre det på. Og jeg tror, at vi alle sammen fremadrettet skal være meget opmærksomme på, hvordan vi arbejder med vækstlag og måske falde lidt tilbage til udgangspunktet, hvor vi blandt andet ser på, hvordan vi arbejder med minoriserede grupper, og at de kan blive en integreret og velkommen del af branchen. At vi også hjælper dem, der ikke aner, hvordan det hele hænger sammen, men som alligevel har et drive og et potentiale.

Hvis vi sætter det i forhold til Radars nuværende situation, så kan man måske godt være bange for, at de millioner der er postet i Radar gennem årene og den anciennitet der er blevet opbygget, går tabt?

Thomas: Ja, må jeg godt udfordre det der?

Ja, det må du gerne.

Thomas: Radar har sat et massivt aftryk på Aarhus. De millioner er der kommet en hel masse ud af i mange afkroge af byen. Det er en fuldstændig afgørende rolle, Radar har spillet de sidste 23 år. Og nu taler jeg fra en privilegeret position, fordi på Turkis har vi de næste fire år fået den støtte, som Radar mangler nu, og her kan jeg få lov til at udforske og udfolde det her synspunkt, men vores vigtigste opgave som kulturinstitutioner er at sikre kulturens liv. Og den måde, Radar er gået til opgaven på, har gjort meget for kulturens liv i Aarhus. Så jeg tror, at det er værd at se på, hvordan det er lykkes. Der arbejdes fra mange kanter på, at byen får så levende et musikmiljø som muligt. Kommunen skubber også på for, at Aarhus fortsat skal være en førende musikby. Og der er vækstlag og talent nok til, at Radar kan eksistere side om side med Turkis, A-huset og de andre. Men der er ingen tvivl om, at Radar står midt i en transformationstid. Alle arbejder kompetenceopbyggende i disse år. Frontløberne, Ungdomskulturhuset Aarhus, Turkis, Volume. Der bliver hele tiden søsat nye initiativer. 

Du nævner slet ikke de andre regionale spillesteder?

Thomas: Der er også forløbet Gauss på Voxhall, selvfølgelig. Men der er bare lige pludselig mange steder, som alle sammen arbejder kompetenceopbyggende. Og for præcis den gruppe i henvender jer til, så tror jeg ikke, at der er nogle, der er lige så gode til det som Radar. Byen vokser, og man skal finde sin plads, men jeg synes ikke det er fedt at holde fast i noget, bare for at holde fast. Radar er vigtig – ikke kun på grund af historien, men også på grund af potentialet for fremtiden. Men det kræver fleksibilitet.

Baris:Der er også nogle konjunkturer, der rammer. De store spillesteder, fx, Train, konkurrerer jo med Tivoli Friheden nu, og også med de store live-bureauer som All Things Live og Live Nation, der selv arrangerer store koncerter. Og alt andet lige, så er det som om, at de er beskyttet mod de bevægelser. De kan lave koncerter fra nu og mange år frem. Og så kan de outsource arbejdet med vækstlaget, eller ansætte nogle projektmedarbejdere til det. Det er ikke tilfældet for os andre, der ikke har den kommercielle tilgang og placering i økosystemet. Frustrationen og frygten for at komme for langt væk fra sin oprindelse kan være en hæmsko, men det kan også være en mulighed for at gå ud og prøve at undersøge, hvordan man kan gøre tingene på en anden, ny og interessant måde.