Sophia Sagaradze: ”Jeg havde ikke opnået det samme uden Radar”

Sophia Sagaradze er stifter af Aarhus Lydforening, og Radar var det første sted i Aarhus, hvor hun følte set, hørt og forstået. Selvom hun ”bare” var en ung, studerende iværksætter med ideer, så fik Radars tilgang hende til at tro på sine projekter, og udover at lede Aarhus Lydforening, så er Sophia Sagaradze i dag også produktions- og lydmanager for ROSA og underviser på Det Jyske Musikkonservatorium.

Hvad er dit professionelle forhold til Radar – både som musiker, men også som stifter af Aarhus Lydforening?

Radar var det første sted, jeg gik hen for at opsøge musik, da jeg landede i Aarhus i sin tid, og det var også der, jeg spillede min første koncert som soloartist. Derudover var Radar det venue, hvor jeg lavede mit første projekt med et multikanals-setup, og det sted, der startede med at åbne dørene for mig, da jeg var ung studerende. Jeg fik mulighed for at lave min research på Radar, og fik muligheden for at lave et projekt med dem. Så allerede dengang var deres åbne tilgang kærkommen for mig.

Det første samarbejde med Radar var startskuddet til det, der i dag er Aarhus Lydforening, og det har Radar bestemt en del af æren for. Jeg ville ikke have kunne opnået den samme støtte, som jeg fik, uden at have en organisation som Radar i ryggen, der lod mig afprøve nye projekter og tilgange. Og det er mere end bare økonomisk støtte. Når du ved, at du har hjælp og anerkendelse fra en stærk instans, der stoler på dig og støtter dig i nye ideer, så kommer du bare længere.

Så interessen for at prøve kræfter med mere eksperimenterende musik og interessen for innovation er helt sikkert influeret af Radars tilgang til musikbranchen, musik og lyd generelt, fordi de åbnede døren for mig. Siden har vi lavet mange workshops om multikanals-setup, lydteknik, og kønsbalance i lydindustrien.

Hvad har Radar betydet for dig helt personligt?

Personligt sætter jeg pris på den der grundfølelse af, at der er plads til at være kreativ. Det giver en frihed at vide, at du har nogle på sidelinjen, der forstår det. Så det venskab, jeg har haft med Radar gennem årene, har givet mig styrke til at kæmpe, og til at lave større projekter end jeg kunne drømme om, og til at drømme generelt. Det er vigtigt, at nogle bakker dig op i din drøm, og det har Radar gjort. Min kreativitet afhang af at nogen troede på mig, og Radar var den første organisation, som jeg kunne henvende mig til for at tale og sparre med.

Så hvis Radar ikke havde været der, hvad tror du så, du ville have gjort i stedet for?

Helt ærligt, så tror jeg ikke, at jeg var nået særlig langt. Og hver gang jeg henvender mig til andre i branchen i dag, så taler jeg altid om, hvor støttende et miljø vi generelt set har i Aarhus. Det ville have været meget svært for mig at opbygge alle de her nye projekter, som jeg har lavet uden Radar i ryggen, og institutionen har spillet en enorm rolle i min karriere.

Hvilken rolle synes du Radar udfylder, hvis man sammenligner med de andre aarhusianske venues?

Radar er et high-end-venue, der er super-åbne og low-key på samme tid. Jeg spillede min første koncert nogensinde på Radar og det faktum, at jeg kunne vise det frem på mit CV, når jeg skulle videre ud, gav det en særlig værdi. Det er et sted, der har format, men som ikke er bange for at hjælpe, støtte og underbygge det ikke-kommercielle og bære lokale artister og kreative ideer frem lokalt og internationalt.

Hvorfor er sådan et sted vigtigt for det aarhusianske musikmiljø?

Altså hvis man ikke har et sted, hvor man føler sig set og hørt som artist, så er konsekvensen, at man forlader byen, og finder et sted, hvor tingene kan lykkes. Og det tror jeg faktisk er et problem for Aarhus. Så hvis Radar forsvinder eller er nødt til at ændre sig markant, så vil det understøtte det problem og gøre det værre. Man mister et vigtigt lag i den musikalske fødekæde. En af de ting, jeg vil fremhæve ved Radar er, at de var nemme at kontakte, og var meget imødekommende. Det er ikke altid, man oplever det med eksempelvis større venues.

Så du følte dig hørt på Radar?

Ja, bestemt. Men jeg følte også, at der var et ønske om at lytte og hjælpe. Det var ikke vigtigt, at jeg på daværende tidspunkt ikke havde ”et navn”. Jeg følte mig ligeværdig med dem, selvom jeg  ”bare” var en ung studerende med ideer. Det er professionelt, men der er også bare et virkelig rart sted at være, og nogle gode mennesker, der er der.