kalaha (1)

Visuelle troldmænd til Kalaha, Irah og Ulrika Spacek

Radar får atter æren af at have Vertigo på besøg, og vi er sikre på, der venter publikum en stor visuel oplevelse, når Vertigo omformer koncertsalen under Kalaha, IRAH og Ulrika Spacek.

Vertigo (tidligere Obscura) er kendt for at lave smukke video scenografier ved hjælp af små video projektører og specialudviklede lysstave, der gør det muligt at lave bevægelige og bøjelige visuals til både loft, vægge og gulv.

Siden 2010 har Vertigo været særdeles aktiv på den danske og den udenlandske musik- og kunstscene, og er især kendt for deres samarbejde med en lang række festivaler som Roskilde Festival (Gloria scenen), Frost Festival (The Wave), Distortion og svenske Norberg.

Derudover indgår gruppen som en næsten uadskillelig del af Den Sorte Skoles excentriske og visionære koncerter i blandt andet Aarhus Domkirke og ved dette års Roskilde Festival.

Dette er tredje gang, at Vertigo gæster Radar. Senest til den enestående visuelle koncertinstallation med Liima tilbage i april. Og vi glæder os utrolig meget til igen at åbne dørene til deres fantastiske visuelle verden.

Back