Til kamp for omsorg og aftabuisering
“Der er noget i gentagelse og nærmest også genfødsel, som man som menneske oplever på flere niveauer.”
Sådan siger Astrid Helena Frej Møller, da jeg spørger ind til det værk, som hun og Hannah Unger Coff har skabt på lidt over to uger. Knap havde vi sagt goddag til 2024, før vi på Radar gav nøglerne til koncertsalen videre til de to kvinder, der fik opfyldt en fælles vision og drøm om at skabe et tværæstetisk værk.
Mulighedernes rum
Fra den 2. januar til og med den 18. januar er værket “De kigger mod cyklus” blevet til. Med udgangspunkt i ord som forandring, cyklus, årets gang og livets faser, har Hannah og Astrid Helena skabt en audiovisuel forestilling, der med accept, indsigt og omsorg i særdeleshed omfavner den månedlige proces, som mennesker med en livmoder gennemgår i forbindelse med deres menstruation.
“Det har været virkelig godt, og meget intenst at arbejde så koncentreret på Radar og have adgang til et rum af den kaliber. Vi har været her hver eneste dag, og det er bare faldet virkelig godt sammen med, at vi begge to havde fri fra vores respektive skoler i den periode,” siger Astrid Helena, der er komponist og lydkunstner.
Hannah Unger Coff, der er videokunstner og VJ, understreger, at det for hende har været altafgørende for processen at have adgang til et stort rum på den måde: “Det har været markant anderledes end at sidde derhjemme og projektere mine værker op på en væg. Mine visuals ser anderledes ud her. Så det har været en gave at kunne prøve materialet ordentligt af og se dets fulde potentiale løbende i processen.
“Det har også givet os mulighed for at samarbejde. Til dagligt laver vi hver vores ting, og har aldrig før haft mulighed for at stille ting op i flere dage, eller faktisk uger, som vi har haft mulighed for her på Radar. Så det har også givet os mulighed for at arbejde sammen på den måde, vi virkelig gerne vil arbejde sammen på,” supplerer Astrid Helena, der også fortæller at hende og Hannah mødte hinanden på Engelsholm Højskole.
“Vi opdagede, at de to ting, vi laver, bare passer vildt godt sammen æstetisk. Også uden at vi havde aftalt noget.”
Identifikation som succeskriterie
Under samtalen med de to talentfulde kunstnere skinner det igennem, at de har arbejdet intenst og målrettet lige siden de fik tilsagn om at låne Radars koncertsal.
“Vi opdagede lidt tilfældigt, at der var Open Call her på Radar, og så var vi sådan. ‘wow, det vil vi vildt gerne!’ Så vi lavede et pitch, og det har været vores grundkerne i projektet. Et par dage inden vi startede, fik vi lavet vores storyboard (se foto), som vi så har arbejdet ud fra,” siger Hannah og Astrid, imens de viser det til mig.
Med udgangspunkt i værkets tema, kommer vi i vores samtale frem til, at mange kvinder og folk med en livmoder i særlig grad kan relatere til noget cyklisk, fordi det er noget, der sker med kroppen på månedlig basis. Men selvom der tydeligvis er en stærk, feminin kraft i værkets udtryk og historiefortælling, så har det været et erklæret mål for Hannah og Astrid Helena, at alle mennesker skal kunne spejle sig i det. Gennem samtalen berører vi livets faser, årets faser og alder som værende almengyldige, cykliske pejlemærker for enhver, der forhåbentlig kommer til at opleve værket i en nærmere fremtid.
“Selvom udgangspunktet hele tiden har været at skabe en positiv kerne og en positiv lyd, så var vi også af den overbevisning, at den godt måtte indeholde nogle lidt barske elementer også. Og med tiden er vi blevet bevidste om, at forestillingen sikkert handler om alt muligt forskelligt. Cyklus i alle afskygninger,” siger Astrid Helena.
Hannah: “Ja, breakups for eksempel. Eller andre store livsfaser. Nogle gange kan livet også føles som én stor cyklus, man gennemgår – med forskellige stadier og trin.
Astrid Helena: Helt sikkert. Alle mennesker må meget gerne kunne spejle sig i det, selvom de ikke gennemgår en menstruationscyklus. Værket kan handle om alt muligt.
Hannah: Ja, vi har talt meget om, at vi gerne vil gøre det omsorgsfuldt for alle mennesker.
Astrid Helena: Ja, fordi alle gennemgår jo de her faser. Nu har vi selvfølgelig taget udgangspunkt i en menstruationscyklus, men der er mange mennesker, også kvinder, der ikke gennemgår den specifikke cyklus på grund af hormonel prævention eller af andre årsager, men der er noget i den der gentagelse og nærmest også genfødsel, som man som menneske oplever på flere niveauer.
Aftabuiseringens tidsalder?
Omdrejningspunktet for “De kigger mod cyklus” er ifølge de to kunstnere relevant, fordi vi som samfund ofte er på udkig efter at putte folk i kasser, så mennesket passer bedre til vores generelle verdensanskuelse.
“Værket handler om den cyklus som kroppe med en livmoder gennemgår, fordi vi synes, at det ret ofte er noget, vi gemmer væk i samfundet. De her ”udsving”, der sker følelsesmæssigt og kropsligt, er grundlæggende forbundet med en del skam. Vi udskammer ofte folk med følelsesmæssige udsving, og kalder dem alt muligt – ustabile, hysteriske. Det bliver gjort til en joke. Især i forbindelse med menstruation. Det bliver gemt rigtig godt væk i vores samfund. Det samme gør seksualitet. Det er lidt farligt og svært at håndtere. Så vi ville gerne lave noget omsorgsfuldt omkring netop det. Give det plads, siger Astrid Helena, og Hannah fortsætter:
“Vi er også blevet klogere på kroppen i processen. Eksempelvis det faktum, at kroppe med menstruationscyklusser slet ikke er lavet til den mere maskuline verden, og til at være i gang hele tiden uden tid til at restituere eller tilpasse sig. Jeg føler også, at det først er for ganske nyligt, at man er begyndt at forske i, hvad menstruation betyder for kroppen, så vil vi gerne vise den proces omsorg på en eller anden måde.
Jeg læste engang om en kvinde, der simpelthen levede sit liv efter sin cyklus, og sagde nej til ting, hvis hun var et bestemt sted i sin cyklus.
Astrid Helena: “Og det er jo også det, der på en eller anden måde er så smukt ved den her cyklus, man gennemgår. Den kan noget ret smukt.
Hannah: “Hvis man giver det plads, ja.”
Astrid Helena: Ja, der er nemlig nogle, der lever efter de her årstider, som man også kan kalde det, hvor man netop ved, at ‘når jeg er i mit forår, så er jeg helt vildt god til at starte ting og projekter op,’ og nærmest laver en kalender efter det, og det er jo meget smukt. Hvis man har en bevidsthed om at det eksisterer og ikke prøver at undertrykke det.
FAKTA OM PROJEKTET
Du kan endnu ikke opleve Astrid Helena Frej Møller og Hannah Unger Coffs værk, men der arbejdes i øjeblikket på at lave en fremvisning på Radar og flere andre steder.
ASTRID HELENA
Astrid Helena er komponist og lydkunstner med kompetencer inden for sang, klaver og elektronisk musik. Hun er i øjeblikket indskrevet på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hvor hun studerer elektronisk komposition. Astrid Helena arbejder med improvisation i sin praksis. Det skaber en ramme, hvori kunstneren lader sig påvirke af lydens egenpotentiale. Astrid Helenas musik bærer desuden præg af hendes omfattende baggrund inden for klassisk musik.
HANNAH UNGER COFF
Hannah er videokunstner og VJ. Hun interesserer sig for, hvordan man kan skabe stemninger og vække følelseslivet via audiovisuelle oplevelser og fortællinger. Til daglig går hun på Multiplatform, Storytelling and Production i Århus. Hannah har arbejdet med forskellige formater indenfor video og scenografi, som blandt andet indbefatter videoinstallationer og VJ til performance/koncerter. Hendes univers rummer abstrakte bevægelser og figurer, som hun laver ud fra virkeligheden.
Hvis du vil følge med i de to kunstneres virke, kan du følge dem på henholdsvis @hannahuc og @astridhelenafm på Instagram.