Kommer du tit her?
Vi vil nemlig gerne høre, hvad du synes
På Radar er vi med i et europæisk projekt udbudt af LIVE DMA. Sammen med andre europæiske spillesteder undersøger vi metoder til at give vores publikummer de bedst mulige betingelser for at opleve livemusik.
Du kan læse mere om de to-årige projekt, der hedder Try-Angle lige her.
I midten af oktober skal vores kommunikationsansvarlige Sidsel på workshop-tur til Helsinki i Finland for at mødes med en masse gode folk fra de andre involverede europæiske venues. Her skal de lære en masse nyt om publikumsudvikling, fastholdelse og generelt om, hvordan man opsætter de bedst mulige rammer for den musik og den scenekunst, der præsenteres på Radar.
DIN ROLLE
I den forbindelse vil hun gerne tale med en håndfuld Radar-gængere, der kan afsætte en lille times tid til en snak om Radar i næste uge (uge 40). Det kommer til at handle om Radar som venue generelt, krydret med dine personlige oplevelser her på stedet.
Du må endelig ikke lade dig skræmme af stamgæst-jargonen aka ordet Radar-gænger. Har du været her to-tre gange i alt, er du også kvalificeret til at udtale dig om din oplevelse, så tøv endelig ikke med at besvare denne henvendendelse.
Vi er virkelig taknemmelige for alle input. Skriv til sidsel@radarlive.dk for at høre nærmere og aftale et tidspunkt for den lille snak.
Vi glæder os til at se dig hernede <3