FB_Cover.png

Oktober på Radar

Tekst: Annemette Karkov

Offentliggjort 01.10.2021

Regnen har meldt sin ankomst, blæsten rusker i os, bladene skifter farver og udenfor er det blevet en lille smule koldere. Hvis du har lyst til at søge ly for det danske efterårsvejr, så kom ned på Radar, hvor vi i oktober præsenterer dansksproget pop, traditionel balkanmusik, solid rock og elektronisk eksperimentel musik. Dyk ned i vores playliste for at lære dem bedre at kende og få en forsmag på oktobers musikalske lækkerier her på Radar.

Jærv

Jærv består af duoen Amanda Glindvad og Mathias Smidt. I oktober kommer Jærv og spiller deres nyeste skud på stammen ’Skud Part II’, og flere singler fra denne plade er allerede landet. Så hvis du er til blide poprytmer, elegance, sangtekster med dybde som er dansksproget udført af en skrøbelig og fin vokal, så skal du lytte til Jærv.

Jærv spiller den 7. oktober på Radar. Billetter kan købes her:

https://www.yourticket.dk/arrangementer/9418/jaerv/

Fugleflugten

Fugleflugten består af medlemmerne Mathias Rosenkilde, Rasmus Yde, Frederik Henriksen og Laurits Pilegaard. Sidste år udgav de albummet Æon et album som på alle måder præsenterer deres musikalske kunnen. Vi anbefaler Fugleflugten, hvis du er til afslappende og rolig dansksproget musik, tekster med noget på hjertet, en dæmpet og dvask vokal, som understreger den meditative del af musikken tilsat lidt elektronisk lir. 

Fugleflugten spiller den 9. oktober på Radar. Billetter kan købes her https://www.yourticket.dk/arrangementer/10064/fugleflugten/

Jaleh Negari

På Jaleh Negaris nyeste album ’Weaver’ bruger hun lyde fra rejser i Danmark, Iran og Idonesien og omsætter dem til musik. Jaleh Negari bruger et dynamisk og opbyggende elementer i hendes musik og går til musik på en anden måde.’Opening Pattern’ er især en interessant og anderledes musikalsk oplevelse, fordi sangen starter med et lydklip af en kvinde der snakker til Jaleh, som så bliver bygget op af et væld af percussionelementer skabt med alverdens lyde. Jaleh Negari er helt sikkert et lyt værd, hvis man kan lide eksperimenterede-og innovativ elektronisk musik.

Jaleh Negari spiller den 14. oktober på Radar. Billetter kan købes her:

https://www.yourticket.dk/arrangementer/10800/jaleh-negari/

Damir Imamović

Damir Imamović spiller traditionel sevda-musik fra Bosnien med et mere nutidigt- og innovativt præg. Balkanmusik er meget oppe i tiden i danse-sfæren og på diverse klubber. Men Damir Imamovićs tilgang er mere historiefortælling. Så hvis du er er til Balkanmusik som er ekspressiv og undersøger hele følelsesregisteret, er Damir Imamović lige dig.

Damir Imamović spiller den 15. oktober på Radar. Billetter kan købes her:

https://www.yourticket.dk/arrangementer/8767/damir-imamoviog263-feat-ivana-djuriog263-greg-cohen-og-derya-trkan/

The Entrepreneurs

The Entrepreneurs er tilbage med deres nyeste album ’Wrestler’, som indeholder en musikalsk uforudsigelighed, som er forfriskende. I stedet for at hjælpe én hen over udfordringen, så spænder The Entrepreneurs ben for dig på den mest charmerende og musikalske måde. Så hvis du er til distortet støjrock, som på alle måder vil noget andet end at være traditionel, så skal du lytte til The Entrepreneurs.

The Entrepreneurs spiller den 21. oktober på Radar. Billetter kan købes her:

https://www.yourticket.dk/arrangementer/4344/the-entrepreneurs/

EYES

EYES udgav i 2020 albummet ’Underperformer’ og præsenterede en ny og mere punk-rocket og eksperimenterende stil. Herfra skal lyde en anbefaling hvis du er til hardcore scream og growling, dobbelt-pedal trommesæt, distortet guitarer og et kraftigt og hæsblæsende udtryk uden lige.

EYES spiller den 22. oktober på Radar. Billetter kan købes her:

https://www.yourticket.dk/arrangementer/7526/eyes/

BADA

BADA består er et svensk psykedelisk bandkollektiv bestående af medlemmerne Anna Von Hauswolff, David Sabel, Gianluca Grasselli, Filip Leyman og Hannes Nilsson. Vi anbefaler BADA, hvis du er til instrumental udfoldelse af følelser. BADA tager dig med på en dynamisk rejse igennem forvrængede droner, glidende guitater, dramatiske trommer og atmosfæriske synthesizere. BADA er helt sikkert mere end et lyt værd.

BADA spiller den 23. oktober på Radar. Billetter kan købes her:

https://www.yourticket.dk/arrangementer/3673/bada-feat-anna-von-hauswolff/

Trader

Trader består af bandmedlemmerne Anders Ahle, Anders Rothmann, Peer Jon Ørsted og Kristian Vissing. Trader skaber kort sagt behagelig alternativ indierock, som rammer lige i hjertet. Anders Ahles glidende sørgmodige vokal og ligefremhed kombineret med distortet guitar og slæbende trommer virker imødekommende og nede på jorden.

Trader spiller den 28. oktober på Radar. Billetter kan købes her:

https://www.yourticket.dk/arrangementer/10392/trader/

Code Elektro

Code Elektro skaber elektronisk cyberpunk med et twist af dystopi. Sidste år lavede de et livealbum optaget her på Radar, som fik rigtig fine anmeldelser. Code Elektro skaber musik i synthwavens tegn, som kan blive ret dystert, men samtidig opløftende. Så hvis du er til instrumental elektronisk musik, som trækker klare tråde tilbage til 80’ernes elektroniske univers, så giv Code Elektro et lyt.

Code Elektro spiller den 30. oktober på Radar. Billetter kan købes her:

https://www.yourticket.dk/arrangementer/10392/trader/

Udover de nævnte artister ovenfor, så byder oktober måned også på Lyd og Litteratur Festival, hvor vi siger velkommen til bl.a. Katrine Stochholm og Singvogel med Hanne Højgaard Viemose. Vi præsenterer også en anderledes koncertoplevelse opført i VR til We are Real: An Optical Poem med Aarhus Jazzorkester og musik af Signe Bisgaard. Derudover har vi en interessant aften i vente den 8. oktober med Sandra Boss, Arash Pandi og SLØR Visual Performance med elektronisk eksperimenterende musik akkompagneret af visuel kunst.

Back